Det blev en chokolademousse – Jean Cocteau UNDER FOREGIVENDE
Den franske multikunstners roman om Første Verdenskrig er interessant i sin formmæssige eksperimenteren, men er indholdsmæssigt ikke noget at skrive hjem om.
Citat
Han fortsatte. Han kom forbi andre lig som massakren havde kastet fra sig, ligesom en fuld mand der klæder sig af og smider sin flip, sine støvler, sit slips og sin skjorte.
Det er al ære værd, at Gyldendal udgiver den kanoniske forfatter Jean Cocteaus mellemkrigstidsroman, der aldrig før har været oversat til dansk, for som stilistisk og kompositorisk studie er UNDER FOREGIVENDE et stykke nyskabende litteratur.
Vi befinder os i Første Verdenskrigs Frankrig, hvor landet og dagliglivet farves af overklassens navlepilleri og krigens rædsler. Den unge Guillaume Thomas griber chancen, da han tages for en aristokratisk generals nevø, og han forelsker sig i Henriette, som lever i skyggen af sin mor og matrone, fyrstinde de Bormes, der leder en ambulancetjeneste. Snart sker der forviklinger og forvekslinger, og Thomas’ lunefulde levned blandt aristokratiets excentriske damer beskrives med let hånd.
Historien er noget svag, personportrætterne uengagerende og sproget veloversat, men uinspirerende. Det interessante er Cocteaus opbygning af selve romanen. Der er ingen kapitler i fortællingen, men bag i bogen finder man en usædvanilg indholdsfortegnelse, som pepper den ellers kedsommelige historie op. Som læser må man være vågen, eftersom de overskrifter, indholdsfortegnelsen rummer, ikke er nævnt inde i bogen. Og ikke nok med det – overskrifterne foreslår som oftest en helt ny betydning af de sider, det handler om.
Det er her, vægten af UNDER FOREGIVENDE ligger. Første gang Thomas præsenteres og lyver sig til en anden identitet, kaldes kapitlet ‘En digter i svøb’. Det billede, fortællingen selv maler af den opportunistiske løgner, farves af de merbetydende overskrifter, som hæver romanen op på et andet niveau.
Den sproglige spartanskhed og kynisme gør romanen krigskritisk. Cocteaus naivistiske skrivestil skaber en foruroligende ubekymrethed over for både krig, forræderi og løgn og understreger den forskruede distance, man må have, for at kunne holde erindringen ud i strakt arm:
– ’Der var ganske vist den historie med 75mm’eren’, blev han ved med at gentage. ’Men min forbindelsesgrav opvejer det hele’.
Så drak de te.
UNDER FOREGIVENDE er oversætter Hans Henrik Bruuns con amore-projekt, og man mærker, at man er i gode hænder, både hvad angår oversættelsen og den kompetente, oplysende og muntre efterskrift. Her introducerer han Cocteaus liv og kulturen omkring ham, og sammen med det nyttige, anekdoteagtige noteapparat er efterskriften sådan set udgivelsens højdepunkt. Hans Henrik Bruun nærer en behagelig, umiddelbar glæde til stoffet, men han forstår også kritikken af Cocteau og nævner denne morsomhed, der fortjener gentagelse:
– På alle områder viste han et imponerende talent, men nogle iagttagere har haft svært ved at se de blivende kvaliteter for bare talenter. Det var uretfærdigt, men ikke uforståeligt, at den franske litteraturhistoriker Jean Lalou kunne spørge, om ikke ‘Cocteau’ simpelthen var flertal af ’cocktail’.
Cocteau skrev UNDER FOREGIVENDE på under en måned. Han var usikker på, om den ville blive vellykket, hvorfor han til sin mor skrev, at romanen enten ville komme til at stå som et af hans stærkeste værker, eller også ville den blive en chokolademousse. Den flimrende, lette tekst er en interessant avantgarderoman, men som fortælling blev den nok en chokolademousse.
