Det danske rugbrødsfællesskab – Lotte Holm & Søren Tange Kristensen (red.) MAD, MENNESKER & MÅLTIDER
Er der mælk i kakaomælken, hvad består et rigtigt måltid af og er udlændinge velkomne i danskernes rugbrødsfællesskab? Bag spørgsmålene gemmer der sig en række kulturelt, socialt og nationalt betingede forestillinger om mad, hvilket der skrives underholdende og oplysende om i nyudgaven af antologien MAD, MENNESKER OG MÅLTIDER.
Citat
Overalt i det sociale liv er mad og måltider vigtige elementer i organiseringen af samværet mellem mennesker. Måltider forener mennesker som noget tilbagevendende, regelmæssigt og hverdagsligt, der understreger hverdagens fællesskaber i familien og på arbejdspladser, men som også markerer særlige lejligheder eller fællesskaber.
At kagen er hjemmelavet, æblet nyplukket og brødet langtidshævet er positive adjektiver som rækker ud over selve kvaliteten af maden, det handler også om tid, omsorg og sundhed. Mad er andet end ernæring og nydelse. Hvad vi spiser, hvordan vi gør det, hvor og hvornår, er så tæt knyttet til kultur, værdier og religiøse og nationale tilhørsforhold, at det er svært at forestille sig noget andet gøremål i vores hverdag, der er så ladet med betydning end netop maden.
Dette er omdrejningspunktet for MAD, MENNESKER OG MÅLTIDER. Antologien henvender sig bredt til studerende på forskellige uddannelser, hvor ernæring og sundhed er en del af læreplanen. Bogen fungerer dog også glimrende som lystlæsning for den madinteresserede, der leder efter et fagligt supplement til alle kogebøgerne.
Fx undersøges vores forestillinger om risikofaktorer ved maden, som frygten for tungmetaller i fisk, pesticiderne i grøntsager og klimaproblemerne ved svineproduktionen. Som et tidstypisk eksempel på denne tendens tager afslutningskapitlet ’Når mad er gud – moderne sundhedsdyrkelse’ fat i nutidige kostideologiers renhedsdyrkelsen af maden: vi skal spise rawfood, gå på Detox-kur og spise superfood.
Et andet tema er de usagte forestillinger, vi har om, hvad der er rigtig mad. Hvad betyder det fx for indvandrere fra andre madkulturer at sundhedsstyrelsens kostanbefalinger tager udgangspunkt i en dansk normalkost? Og hvordan mægler man mellem en pædagog, der kun vil acceptere rugbrød i børnenes madpakker og en congolesisk mor der forveksler den fremmede kornsort med sandkage på supermarkedets hylder?
Vores forestillinger om rigtig og forkert mad er i høj grad kulturelt bestemt, hvilket kapitlet ’Mælk i Europa’ giver flere sjove eksempler på. Her i Norden elsker vi mælk, men vi er også mælkepuritanere, der kun anser frisk, ren mælk for ’rigtig mælk’, mens en tysker uden tøven kalder en latte, kakaomælk og mælk med frugtsmag for ’mælk’. Helt galt går det, når vi skal vurdere ’de andres mælk’, særlig skeptiske er vi overfor sydeuropæernes langtidsholdbare mælk, som vi opfatter som unaturlig, gammel og med dårlig smag. Selv ser de den langtidsholdbare mælk som praktisk, sikker og sundere, mens den rå og friske mælk i Norden anses for at være lidt barbarisk og vild.
Antologien rummer rigtig mange interessante artikler, både om nyere forskning og klassiske kampzoner som skolemad, ammepolitik og spiseforstyrrelser. Ikke alle artiklerne er lige velskrevne, men alle er let tilgængelige. Hvis man endelig skulle beklage sig over noget, er det at antologien emnemæssigt favner meget bredt, men at skribenterne kommer fra en snæver gruppe af akademiske discipliner, langt størstedelen af bidragsyderne er sociologer, antropologer og etnologer. Retfærdigvis skal det siges, at antologien i forordet bekender sig til samfundsvidenskaben, men der er en vis monotoni over arbejdstilgangen i artiklerne og en lidt kedelig forudsigelighed i vinklingen af emner. Jeg savnede historikerne, litteraterne, religionsforskerne og filosofferne, humanisterne helt enkelt
.
