‘Det, der er langt væk, står stille’ – Peder Frederik Jensen BANEDANMARK
Peder Frederik Jensen har skrevet sin første novellesamling på togstrækninger til og fra København. Det er blevet til rå og rammende litteratur om det land, der ligger mellem stationerne.
Citat
Roar parkerede sin kassevogn i indkørslen. Nede ved stranden, tidevand, fårene på dæmningen et par bønder og en traktor. Engang så jeg det hele fra en flyver. På sæderækken bag mig gættede man løs. Kunne det virkelig være Jylland, og jeg vendte mig og sagde: Nej, det er Rømø. Der ligger Manø og der Fanø. Har I aldrig haft geografi i skolen, tænkte jeg. Jeg smilede til pensionisterne. De sagde kip kip, når de skålede.
Fra ‘Klok klok’
DSB blev grundlagt i 1885. Dengang var jernbanen og togdriften endnu et brusende og storslået teknisk vidunder, der bragte løfter om en lysende fremtid. I Peder Frederik Jensens novellesamling BANEDANMARK forbinder og afgrænser togskinnerne de liv og skæbner, der udfolder sig i landet mellem stationerne.
Teksterne i BANEDANMARK er ikke klassiske noveller, så meget som de er øjebliksbilleder og korte kig ind i ofte meget private situationer. Øjeblikke, der udspiller sig på et værtshus, i et køkken eller i en garage. Et af de bedste eksempler er novellen ‘Solen har travlt’, hvor en enlig mand, i kontrast til titlen, ganske langsomt bærer sit gevær gennem entreen og endnu langsommere ryger en cigaret frem mod den sidste sætning, hvor teksten endelig accellererer: ‘Ud på morgenen knækker han løbet og lader.’
Peder Frederik Jensen er vel det man kalder minimalist. Han skriver stramt og ordknapt i en sådan grad, at novellerne får et næsten mystisk skær over sig. Forskellige brudstykker dukker hele tiden op som en slags skæbnesvangre tegn: en bestemt reservedel til en bil, en kop i hvid emalje. Eller T-nøglen i novellen af samme navn, hvor Daniel næsten som hypnotiseret lader den mærkelige genstand føre ham fra lejligheden i Esbjerg, gennem en blodig nat og til et bordel i Marseille.
Kombinationen af det nærmest banalt almindelige (koge vand, købe cigaretter) og de voldsomme og til tider agressive handlinger (som da Gert knepper en halshugget høne i den blodige hals) er en af BANEDANMARKS store styrker. Uanset om Peder Frederik Jensen skriver om had eller kærlighed, liv eller død er der noget faretruende uforløst over novellerne. Det falder aldrig rigtig på plads. Og netop det gør det gennemsnitlige hverdagsliv til sitrende og spændende læsning.
Ligesom i Peder Frederik Jensens forrige bog, bådbyggeromanen LÆRETID (2012), er BANEDANMARK fuld af fagtermer fra forskellige byggefag og håndværk: polyspartel, løsholt, manifold og sternbræt. Men også ting som Lacan og modernitet. Ordene er ikke forklaret men får lov til bare at stå. Det giver bogen en egen teknisk poesi og en fornemmelse af noget indforstået og uforståeligt, der på en stille men effektfuld måde tegner personerne og samler novellerne.
Peder Frederik Jensens stille poesi går også igen i titlen. BANEDANMARK er en enkel og oplagt titel til en novellesamling skrevet i et tog. Men samtidig fungerer titlen som en karakteristik af et land, der også findes i Danmark. Banedanmark er nemlig mere og andet end forvaltning af jernbaneinfrastruktur.
Banedanmark findes. Det er som Peder Frederik Jensen skriver i novellen ‘Fint for dig’: ‘Det, der er langt væk, står stille. Buskene tæt på stryger forbi.’ BANEDANMARK foregår ofte derude, hvor det hele bare står stille. Der er en nærmest ram eller hengemt stemning i mange af historierne, med kuldsejlede liv og fortabte skæbner. Men novellerne er også helt tæt på, der, hvor alting bliver sløret. Et sted mellem rå opbrud og nye begyndelser, der nærmest altid ligner flugt.
