Det enkle liv – Søren Ryge Petersen BETTE ANNA OG ANDRE HISTORIER
Den historiefortællende havemand, Søren Ryge, forkæler atter med medrivende og rørende historier fra det danske bondeland. Det er en udelt fornøjelse at høre ham fortælle om Bette Anna, Rasmus med rynkerne og Manden, der elsker køer.
Søren Ryges tv-udsendelser er præget af en fuldkommen ro, taknemlighed og oprigtig undren over tilværelsen og de mennesker, der befolker den. Ryge fortæller med sin nasale stemme drevent om haven, vejret og folk, han møder på sin vej. Det samme gør sig gældende i BETTE ANNA, hvor man næsten kan høre den rare og varme stemme gennem læsningen. Så selvom Ryge ikke gør meget væsen af sig på bogsiderne, men netop gør en dyd ud af at lade personerne fortælle selv, så er bogen gennemsyret af hans lune gemyt, hvilket kun kommer den til gode.
Bogen er tematisk inddelt i fortællinger om Mennesker, Det gode håndværk, Barndom (Ryges egen) og Krigsbrødrene, som er en tragisk, men dog lykkelig fortælling om tre brødres deltagelse i 2. verdenskrig. Menneskene har han hovedsagligt mødt ude på landet rundt omkring i Danmark. Ofte på den gård, hvor de har boet hele deres liv og brugt dagene på at røgte kvæg, hakke roer og leve et nøjsomt liv uden svinkeærinder. Og dog viser det sig, at mange har haft hemmelige eventyr med uægte børn og meget andet til følge. Men så er de også vendt hjem til gården og har levet der siden.
Humlen ved bogen – og dermed Søren Ryges enorme talent – er opmærksomheden ved den lille fortællings universalitet; evnen til at se det store i det små. Troen på, at alle har en historie at fortælle, og at alle har levet et vigtigt liv. Glæden ved detaljen og dagens faste holdepunkter med måltider til tiden, malkning og posten, der kommer til kaffe.
Og så er der de kuriøse indslag om Rasmus, der holder kaniner, om fjerkræudstilling i Kolind Byhal og om Bennys imponerende samling af værdifulde antikviteter. Glæden ved godt håndværk skinner igennem, når vi hører om fremstillingen af Le Klint-lamper, Wegner-stole og et hjemmebroderet Bayeux-tapet. Og endelig løfter Søren Ryge sløret for sin barndoms sadistiske tilbøjelighed til at fodre edderkopper med nyfangede, pacificerede fluer.
BETTE ANNA er et vidnesbyrd om en særlig art mennesker; stædige, vedholdende og slidstærke. Mennesker, som ikke kræver alverden og ikke brokker sig, men tager ved lære af dagen og takker, når den er endt godt. Bogen giver indtryk af, at denne slags mennesker hører uløseligt sammen med det danske bondeland. Hvilket er en trist tanke, for så har vi snart mødt den sidste originale bonderøv – i henhold til udviklingen i dansk landbrug. Tak til Søren Ryge Petersen for at have formidlet disse langtidsholdbare og meget meget smukke fortællinger om gode mennesker.
