Det er noget hø, at vi spiser for meget græs! – Tor Nørretrander MENNESKEFØDE – VEJVISER UD AF EN OVERVÆGTIG VERDEN
Den populærvidenskabelige guru og afgud har tabt sig – og skrevet en bog om det. Kultur- og naturvidenskaber flettes her sammen til en herlig 260 siders menu om fedmens oprindelse.
Hvis interesserede læsere er bekendte med Atkinskuren, den med få kulhydrater og mange proteiner, er de godt på vej til at forstå Tor Nørretranders´ kostråd. Men der er meget mere at hente i MENNESKEFØDE end kostråd og tips til lette salater. Nørretranders forklarer på elegant vis kroppens forbrænding, introducerer til dens regulering og fortæller, hvordan ændrede kostvaner og ændret adfærd snyder kroppens reguleringsmekanismer.
Biologiske, medicinske, sociologiske, historiske, kulturelle analyser og perspektiver på fedmens genealogi er kogt sammen i et formmæssigt ret frivolt potpourri. Ja Nørretranders er så fri, at han ka skrive ”Njarj” og bruge smileys. Under den lidt træskoagtige metaforik, FLOD OG FLAMME, GRÆS OG STRESS, LETTE OG LANDE, bliver vi ledt igennem en fremstilling af kroppen, en fremstilling af vores kostvaner og Nørretranders bud på en vej ud af afhængigheden af stivelse. For det er stivelsen, det hele handler om:
– Vi spiser for meget, fordi vi spiser for meget græs. Græsset indeholder stivelse, som provokerer produktionen af insulin, så vi lynhurtigt deponerer det, vi har spist som fedt og straks bliver sultne igen. Derfor er opskriften at bryde sin afhængighed af stivelse. Det vil i første omgang sige at holde op med at spise stivelse. Og andre ting, der kommer fra græs, især sukker.
Krumtappen er overgangen fra jæger-samler til agerbruget. Dengang kultiverede vi for første gang naturen. Men vores krop, vor egen natur er stadig indrettet til jæger-samler-livet. Den er bygget til at bevæge sig efter føde, at leve af vildt kød (som er magert i modsætning til kød fra opfedede husdyr, der spiser stivelse), lidt frugt, bær, nødder og grøntsager.
Men nu spiser vi græs og husdyr, der spiser græs. Kulturen har tilmed industrialiseret produktionen af agerbruget, så den usunde mad er billigst, og den sunde varierede kost med lavt stivelsesindhold er dyrest. Stivelsen kan man købe på ethvert gadehjørne. Den variede kost skal man lede efter. Samtidig fører forbruget af stivelse en afhængighed med sig – ligesom den af nikotin – som holder os i en usund tilværelse.
Resultatet er fedme som det enogtyvende århundredes største trussel mod livet. Især de fattige er fede. Fedme udstråler dermed fattigdom i modsætning til fedmens symbolværdi i det forgangne samfund, hvor fedme signalerede velstand og magt.
Tor Nørretranders forstår at formidle. Kun få videnskablige bøger formår at blive en page turner. Det er ikke min opgave at undersøge det naturvidenskabelige niveau, udøve kildekritik og forholde mig til metoden. Jeg forholder mig til, om bogen fungerer som populærvidenskabeligt værk om fedmens oprindelse – og det gør den.
