Det er tid til politisk eftertanke – Hannah Arendt MENNESKETS VILKÅR
Den politiske teoretiker Hannah Arendt argumenterer for, at vores samfund er i politisk forfald, men samtidig antyder hun et kim til dets opblomstring. Dette gøres i det filosofiske hovedværk MENNESKETS VILKÅR fra 1958, som nu er udkommet i dansk oversættelse.
Som titlen antyder, handler Hannah Arendts værk om menneskets vilkår. Og hun begynder på det basale niveau, hvor menneskets vilkår er jorden og livet. Vilkår, som det moderne menneske prøver at flygte fra, med længsel efter det ydre rum og kunstig, teknologisk omgang med livet i laboratoriet.
På et niveau højere er menneskets vilkår arbejde, fremstilling og handling, og her tager Hannah Arendts problemstilling sit afsæt: I det højteknologiske konsumsamfund handler mennesket ikke længere. I stedet vender det sig blindt mod arbejde og produktion. Dette problem behandler Arendt ved at gennemgå arbejde, fremstilling og handling i tre hovedkapitler, og her ser hun på deres historiske betydning i forhold til deres nutidige karakteristika. Arendt går især tilbage til antikkens græske polis, men også teologiske tænkere som Aquinas og Augustin (som Arendt skrev filosofisk disputats om) bliver i høj grad inddraget.
Den græske polis fremstår som et ideal hos Arendt, og det beror på opdelingen mellem den private sfære og den offentlige, hvor mennesket bliver et politisk og et handlende væsen. Den opdeling er gået tabt i dag, hvor man ikke længere kan tale om to sfærer, og her er muligheden for at være et handlende menneske næsten gået tabt. Men for Hannah Arendt er muligheden der stadig. Vi skal blot finde den.
Når MENNESKETS VILKÅR er interessant læsning skyldes det (mindst) tre ting. For det første giver Arendts samfundsprognose stof til eftertanke, og man behøver ikke være politisk teoretiker for at genkende det samfundsbillede hun skitserer. For det andet er hendes historiske overvejelser vildt interessante, både som isolerede beskrivelser af de historiske forhold og sat i relation til nutiden. Og endelig er det værket, skrevet i en forståelig og sammenhængende tone, som gør det tilgængeligt for alle med politisk interesse. I den sammenhæng kan det anbefales at læse indledningen ved C. Dahl og R. Lykkeberg til sidst, da den er en del mindre klar end selve værket. Medmindre man er mest interesseret i Arendts intime forhold til Heidegger.
Hannah Arendt har haft enorm betydning for den teoretiske teori i U.S.A., men også i Europa har hun haft indflydelse, bl.a. formidlet gennem Jürgen Habermas. Her har hun været et af de få alternativer til den marxistisk orienterede politiske teori i 70’erne. Men til trods for, at MENNESKETS VILKÅR er fra 1958, har den ikke mistet sin betydning. Og med denne danske oversættelse kan man håbe, at Hannah Arendts tanker vil få endnu større rækkevidde.
