Af | 21. november 2007

Det kan du selv være – Mette Kathrine Grosbøll TEOLOGISME – OM TIDEHVERVS VEJ TIL CHRISTIANSBORG

Den unge teolog Mette Kathrine Grosbøll tager et velkomment livtag med de sidste hundred års mest indflydelsesrige danske teologiske kreds, Tidehverv. Målet er at vende det oprindelige Tidehverv mod det, Søren Krarup og Jesper Langballe i dag repræsenterer. Samtidig er bogen en glimrende historisk indføring i fænomenet.

Citat

At være fri af enhver bevægelse, enhver snærende dogmatik, ideologi eller lovreligion er tidehvervets fordring til det kristne menneske. Fundamentet var, at tidehvervet ikke kunne være politisk, slet ikke partipolitisk. Ikke desto mindre er det denne bogs påstand, at Tidehverv og den tidehvervske teologi her 80 år efter sin tilblivelse er blevet en stærk partipolitisk faktor, ikke mindst fordi redaktør Søren Krarup og redaktionsmedlem Jesper Langballe nu sidder i folketinget for Dansk folkeparti. (Fra bogens omslag).

I 1926 opstod tidsskriftet Tidehverv som et internt teologisk opgør rettet mod den forkyndelse af kristendommen, der blev praktiseret i Den Kristelige Studenterbevægelse. En forkyndelse, de unge tidehvervsfolk mente i alt for høj grad fokuserede på idealisme og gode gerninger og dermed overså, at menneskets frelse afgøres af Gud og ingen andre. Mennesket er en ufuldkommen synder og bør ikke hæve sig op til at være andet.

Enhver, der er bekendt med Tidehvervs historie og teologiske baggrund vil derfor vide, at Grosbølls valg af titel – TEOLOGISME – i sig selv vil virke som en rød klud i ansigtet på erklærede tidehvervsfolk. Er der noget, der kendetegner bevægelsen (som den i øvrigt frabeder sig at blive kaldt), er det netop en afstandtagen til enhver form for ideologisk isme. Bekender man sig først til sådan en, tager man i den tidehvervske optik patent på sandheden og føler sig berettiget til at opdrage andre efter den sandheds doktriner. Med andre ord er ideologier og ismer totalitære i deres rod.

Titlen understreger dermed Grosbølls grundtanke: at Tidehverv med Søren Krarups overtagelse er blevet alt det, den oprindelige kreds satte sig for at bekæmpe. Selvopgøret er gået tabt og er i stedet blevet til en aggressiv, ekskluderende og ideologisk kristendomsforkyndelse. Kun dem, der er enige med Krarups udlægning af den teologiske (og politiske) virkelighed, regnes for at være en autentisk del af den danske folkesjæl. Folket er Krarup, og Krarup er folket, som Grosbøll skriver.

Men når det kommer til at bevise den tanke, halter bogen en smule. Undervejs i sin fine fremlægning af Tidehvervs historie, stiller forfatteren både gode og centrale spørgsmål til Tidehverv, som det tager sig ud anno 2007: kan man f.eks. være politiker uden at være ideologisk, sådan som Krarup og Langballe postulerer?

Desværre leverer Mette Kathrine Grosbøll ikke altid helt overbevisende og velbegrundede svar på de ellers velbegrundede spørgsmål, det grundige historiske benarbejde til trods. På samme måde følger forfatteren nogle interessante, men også en smule uvæsentlige sidespor. Andre og mere centrale tematikker end f.eks. teologerne Olesen Larsens og Løgstrups kierkegaardsdisput og dens betydning for Tidehverv, kunne med fordel være fulgt. Ikke mindst i lyset af at sidespor som dette bevirker, at bogen mister en smule fokus.

Kritikken til trods er TEOLOGISME – OM TIDEHVERVS VEJ TIL CHRISTIANSBORG et kærkomment indlæg i forhold til et alt for underbelyst emne. Bogen bør (og kan!) læses af enhver, der interesserer sig for det politiske og teologiske billede, som det tager sig ud i Danmark netop nu.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Religion, Samfund,

Læs også