Det mindste han kan gøre, er da at tage imod klager ANNAS HIMMEL – Stian Hole
I Stian Holes smukke billedbog ANNAS HIMMEL bliver store spørgsmål om døden og Gud stillet af den lille pige Anna. Desværre kommer hverken Hole, hendes far eller Gud med tilfredsstillende nogle svar, og man kan kun være enig med Annas far, når han ubehjælpsomt svarer, at Gud burde sætte en postkasse op til spørgsmål og klager.
Citat
Der er noget i luften, for mit hår er så elektrisk, siger Nana og ser op i himlen. Skyerne har travlt, lige som dig. når jeg lukker øjnene, kan jeg se alt. – skynd dig nu, siger far. I det samme hører de kirkeklokkerne kime på den anden side af fjorden.
Anna har mistet sin mor og vil ikke med til begravelsen, hun er ikke klar og hun har ikke fået sat ord på sin sorg. ’Var Gud mere god før i tiden?’ spørger Anna, men hendes far sørger også over morens død og har ikke nogen gode svar. Som en anden Alice i eventyrland hopper Anna og hendes far igennem et hul i himmelen. Sammen flyver de igennem et fantastisk landskab befolket med mennesker, som ikke mere er levende. I denne magiske verden kan Anne og hendes far sammen sætte ord på døden. De taler om, hvad moderen mon laver i himmelen. Mor er nok på biblioteket eller på besøg hos nogen, hun ikke har set i lang tid, funderer Anna. Anna og hendes far finder hinanden i et fælles sprog om sorgen: ’Jeg er glad for, at du tog mig med’ siger hendes far, og endelig er Anna klar til tage af sted til kirken.
Den norske billedbogsforfatter Stian Holes bøger om den tænksomme og underfundige dreng Garmann var klassikere fra det øjeblik, den første bog udkom i 2006. ANNAS HIMMEL følger efter i samme spor af stilfærdig og poetisk børnelitteratur.
Sproget i Stian Holes bøger er underspillet på en rar måde, men Holes egentlige force er hans illustrationer. Ved at blande fotografier, tegninger og illustrationer skaber han en særlig tidløs stemning, der bevæger sig et sted mellem drøm og virkelighed. Illustrationerne i ANNAS HIMMEL er fantastisk smukke, farverige, opfindsomme og humoristiske. Der er så mange detaljer at fordybe sig i, og man er ikke i tvivl om, at Hole selv har nydt pillearbejdet med at stykke de mange enkeltdele sammen til et større hele. Fx genkender man flere steder personer og ikonbilleder fra Garmann-serien.
Faktisk er Holes univers så dragende, at man næsten overser de ellers meget tydelige referencer til Gud, tro, engle, Højsangen, efterlivet, himlen, samt ikke mindst kristendoms paradoksale forhold mellem Guds almægtighed og verdens ondskab. Det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, om man vil have Gud inden for døren i sin børnelitteratur. Personligt har jeg ikke brug for ham eller anstrengte underfundige spørgsmål som ’Kan man fange makrel i himlen? … Og sove lige så længe man vil om søndagen?’ Og formuleringer såsom ’Gud er nok glad for at have en gartner. Han har brug for lidt hjælp med haven, for han har så meget andet at tænke på’ giver mig uheldige associationer til de andagter, jeg deltog i på diverse spejderlejre, da jeg var barn. Det er den form for kristendomsformidling, hvor præsten sætter sig ned på hug og prøver at snige Gud ind af bagdøren til en fest, han egentlig ikke var inviteret til.
MEN fred være med Ham og alle hans skabninger, ANNAS HIMMEL er uanset en smuk smuk billedbog og skal ikke reduceres til missionsvirksomhed. Der er stof i den til mange gennembladninger og samtaler om alt mellem himmel og jord.
Jeg er skudt i Annas himmel, i teksten, i illustrationerne og det der står mellem linjerne. Men jeg har en lidt anden opfattelse end Eeg og synes bestemt ikke Hole laver hverken Gud- eller missionssnigeren.
Eeg skriver at Annas himmel ikke skal reduceres til missionsvirksomhed. Nu har jeg ikke selv spejdererfaringer at trække på, men efter min mening kan Annas himmel ikke reduceres til missionsvirksomhed. Der er nemlig intet evangelium og ingen forkyndelse.
Kernen i fortællingen er for mig at se ikke Gud og gudsforhold, men i stedet et sorgforløb og et barns forsøg på at skabe orden i det kaos, som død forårsager.