Det sammes evige genkomst – Lars Fr. H. Svendsen MODE – ET FILOSOFISK ESSAY
Hvis man sætter sig for at understrege det vigtigste i bogen med blyant, skal man medbringe blyantsspidser. Svendsens filosofiske essay om mode er fyldt med gode pointer og vedkommende betragtninger.
Manden, Lars Fr. H. Svendsen, er midt i 30´erne, er ansat som fagfilosof i Bergen, redigerer Norsk filosofisk tidsskrift og har allerede et anseeligt forfatterskab bag sig. Han fører sig frem med hornbriller og skaldepande og udstråler viljefasthed og målrettethed. Han virker som én, der ved, hvor han vil hen. Men hvis man snuser lidt i forfatterskabet, får man det indtryk, at han er ligeså snot forvirret og rådvild over filosofiens muligheder, som de fleste andre er. Wittgenstein forsøgte i to omgange endegyldigt at sige, hvad man kunne tale meningsfuldt om for at stoppe den filosofiske pludren. Lars Fr. H. Svendsen beundrer tydeligvis Wittgenstein, men går den modsatte vej. Han vil fandme filosofere, over hvad som helst, over Kedsomhed 2001, Ondskab 2002, Kunst 2003, Filosofihistorien 2003 og nu Mode – og der er adskillige titler på vej.
I HVAD ER FILOSOFI? fra 2003 får man indblik i hans motivation for at kaste sig over de nævnte emner. Det første møde med filosofien er ofte eksistentielt – altså denne tekst siger mig noget. Men ifølge Svendsen glemmer man efterhånden dette udgangspunkt og sidder snart efter med Kants kritikker og har glemt alt om Johannes forføreren og Cordelia.
Svendsen vil ikke glemme sit første møde med filosofien, han vil undre sig filosofisk over livet og de ting, vi omgiver os med. Filosofien skal beskæftige sig med os i en levende verden. Denne studentikose master mind giver en herlig omgang med materialet. Også i MODE – ET FILOSOFISK ESSAY.
Men bogen er også selv udtryk for mode, hvilket Svendsen er fuldt ud bevidst om. Man skal ikke langt ind i forordet før man mærker Svendsens forudsætninger, som er dybt prægede af de moderigtige filosoffer. Det står tidligt klart, at hans metode er programmatisk postmoderne. Han går ud fra Wittgensteins forestilling om familieligheder. Dvs. han vil undgå at skabe den store, moderne fortælling om mode, undgå den finale transcendentale signifié, undgå at definere modens begreb endegyldigt, men i stedet beskrive moden ud fra forskellige aspekter, se hvordan den fremtræder og så forsigtigt berette om de (familie)ligheder, der kan iagttages.
Svendsen betragter modens princip, oprindelse, dens forhold til sprog, kroppen, kunst, forbrug og moden som livsideal. Svendsen finder familieligheder mellem disse aspekter af moden, men han kan ikke holde sig i skindet for at bruge ord som modens væsen og modens kerne, hvilket er en stor metodisk svaghed i bogen.
Uden at afsløre for meget kommer mode for Svendsen til at blive noget eksistentielt. Klær´ skaber folk. Vi er det, vi tager på. Vi er ikke på forhånd en del af noget som helst længere. Hverken stand, klasse, tradition, nationalstat, køn, familie. Vi mangler identitet, og den finder vi derfor gennem moden. Men siden 60´erne har moden blot reproduceret sig selv i stadigt mindre cirkler. Moden er det sammes evige genkomst for Svendsen. Vi mangler en stor fortælling at placere os i. Den findes ikke længere og moden afspejler rådvildheden. MODE – ET FILOSOFISK ESSAY har 3.g opgavens stof og lektorens form.