Digte i stykker – Hans H. Thomsen SINDETS TOPOGRAFI – TID OG RUM I OLE SARVIGS FORFATTERSKAB
Side op og side ned afdækker Thomsen symbolsproget i Ole Sarvigs forfatterskab – uden dog for alvor at tage denne formelle viden i anvendelse i en dybere tekstlæsning. Blot nøjes han med at konstatere nogle overordnede filosofiske temaer, der let bliver væk i de mange kildehenvisninger.
Citat
Bag det synliges grænse er der andre rum, både i den forstand, at det fysiske rum altid samtidig er et sjæleligt rum, og i den forstand at der er andre rum hindsides her og nu.
Cand. mag. Hans Hagedorn Thomsen har sat sig for at afdække forholdet mellem begreber som tid, rum, sindet, historien og blikket i Ole Sarvigs (1921-1981) forfatterskab. Disse forhold forbliver imidlertid temmelig filosofiske størrelser i Thomsens optik. Sarvigs ’jeg’ fx, opstår i mødet med konkrete rum:
– Den tomme plads
Bag øde templer
Hvor sjælen går og råber
Det er sjælens natur at råbe, men man råber altid ud i noget – et konkret rum. Derfor kan jeg og rum ikke adskilles. Og med rummet kommer også tiden – man råber i tid, såvel som i rum. På denne måde opstår der en fylde af foreningen tid, rum og jeg hos Sarvig. Men at skabe er også at muliggøre forfald – rummets forfald, der altså også er sjælens og tidens forfald. Sarvig ser kulturen i lyset af vekslinger mellem sådanne skabelser og forfald.
Så langt, så godt. Thomsens ambition synes imidlertid ikke at være at følge disse filosofiske læsninger meget længere, end til konstateringer af denne type. Der foregår ingen egentlig diskussion – kun en lang række afdækninger. Derimod underbygges disse med lange rækker af digte, citerede i brudstykker, bl.a. med det formål at klargøre eventuelle ligheder i billedsprog på tværs af strofer, digte eller værker. Ofte drukner alt andet i sådanne passager, som for eksempel nedenfor, om brugen af adverbierne »nu« og »her« (hold nu tungen lige i munden!):
– »nu åbnet som en sommer« (18), »Nu er vi nær (…) // Nu er her sang (…) // Nu kan vi gå (…) (19), »Nu glammer den hvide ovn« (160). Lige så hyppigt som »nu« er »her«: »Her ser jeg fra høje sæder« (138), »Her på livets glemte sted« (28). Ofte optræder »nu« og »her« sammen eller tæt på hinanden: »Og nu sidder jeg her« (25), »Nu mumler stemmer (…) // Her i lyset (…)« (155), »Nu står nattens kirke for mit sind (…) // Her er jeg nærmere stjernerne (…)« (152).
Eksemplet er langt fra enestående. Afsnittet om »nu« og »her« fylder en side, hvorefter Thomsen går over til den vekslende brug af korte og lange sætninger. Der er naturligvis mindre intense passager, men den overordnede stil er opremsende, og ethvert udsagn fra forfatterens side understøttes af en række citater.
Thomsen lever til fulde op til bogens ambition. Men for menigmand vil denne ambition forekomme noget støvpusterakademisk. Der er tale om et stykke litterær ’grundforskning’, en samling ’data’ om Sarvigs forfatterskab, der nok medfølges af en lang række pointer – men disse pointer er stort set alle af ren formel analytisk interesse.
