Digteren i en stor nøddeskal – Johan De Mylius HCA – ET LIVS DIGTNING


Vi kører på fjerde måned i året for Andersens 200-års fødselsdag, og mætheden er ved at melde sig for de fleste. Især synes den semibiografiske fremstilling af forfatterskabet at gentage sig. Undertitlen på antologien af Johan de Mylius vidner ikke om fornyet metode.

Da Tina Turner trådte ind på scenen i Parken for at hylde Danmarks nationalskjald nummer ét, blev Andersens verdensberømmelse stadfæstet i et kulturindustrielt mega-stunt med fint besøg og stort budget. Men var det virkelig denne slags berømmelse og et sponsorat fra LEGO, odenseaneren drømte om i sin tid? Showet og anden oppustet opmærksomhed på digteren har gjort det sværere at læse hans tekster. Ikke desto mindre gemmer der sig heldigvis tekster, der lever sit eget liv, under den kulturindustrielle overflade.

De Mylius er blandt de tunge drenge, når det kommer til ekspertise i Andersens forfatterskab, og teksterne (i alt 116) serveres derfor med kyndig og erfaren hånd. Hver enkelt tekst er forsynet med en manchet (en kort kommentar), og hvert livsafsnit er forsynet med en indledning. HCA – ET LIVS DIGTNING er på ikke mindre end 886 sider, og de faglige kommentarer hjælper således med at orientere sig i forfatterskabet.

Udvalget er beskåret efter fem biografiske perioder: DE FØRSTE SKRIDT – OG DET STORE SPRING (1805-1828), EN GAL, EN ELSKER ELLER EN POET (1829-1834), AT REJSE DET FALDNE HUS – GENNEMBRUD OG ETABLERING (1835-1840), FRA DE STORE ÅR (1841-1849) og HØSTENS OG REFLEKSIONENS TID. Antologien indledes dog med ANDERSEN – KORT SAGT. Her reflekterer De Mylius sporadisk over sin metode, og det er tydeligt at han vil fjerne sig fra den biografiske.

Her finder man også en anekdote om en amerikansk kvinde, der har mistet sit barn og fundet trøst i Andersens DET DØENDE BARN (1826). Kvinden kender ikke forfatteren, men synes, at digtet fortjener at blive lagt frem på nettet til andre mødre i samme situation. Ja, teksterne kan læses, uden at de digtes ind i en biografisk sammenhæng, synes pointen at være. Alligevel kan De Mylius ikke nære sig for at lade sin fascination af Andersens liv dominere organiseringen af teksterne. Læs her hvor galt det kan gå i manchetten til HUN DUEDE IKKE (1852):

– Når man læser Andersens eventyr, historier, romaner og digte, fornemmer man klart, at moderen har spillet en afgørende rolle for ham, ikke kun i barndommen, men også på den måde, at hun senere i livet er til stede inden i ham og måske endda i et eller andet omfang endda skygger ind over hans forkvaklede kærlighedsliv – eller snarere mangel på samme.

Vi har i Danmark længe haft en uvilje mod smagsdommere, også når det gælder litteratur. Denne uvilje blev stærkest udtrykt af statsministeren i 2001. Men forvirringen er total, nu hvor den nationale kanon er på den borgerlige politiske dagsorden. I HCA – ET LIVS DIGTNING fungerer de Mylius som tilknyttet ekspert og smagsdommer.

De Mylius taler godt nok kun med små bogstaver og vover ikke for meget i sine kommentarer. At hans pointe, at Andersen er for voksne, er flad som en pandekage vidner dog om en lidt for tilpasset servering. Der er rigeligt at hente i HCA – ET LIVS DIGTNING, og hvis det ikke er nok, skal du bare vente til Århus Festuge, hvor Andersen vil blive fortolket en hel uge i træk.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *