Disciplineret digtning – René Jean Jensen JEG HAR PLANLAGT AT DAGDRØMME
Den gamle myte om en overjordisk genial kunstner, der besjælet af guddommelig inspiration ubesværet og naturligt lader sit ’jeg’ flyde over i elegante ord, bliver alvorligt knægtet i René Jean Jensens nye, selvreflekterende digtsamling.
Digt
Det kroniske ved mig
er det komiske ved mig
Synes
jeg.
Al selvindsigt er selvfiltreret og partiel (dette var ikke en selvindsigt og er derfor alment).
Jeg skrev et brev om det grå jegpløre som er mit liv, ville
jeg sige, men tonen var ikke rigtig, der gemte sig et andet triumferende
jeg under linjen, et
jeg som nød at hænge ”jeg’et” ud og samtidig godte sig over det, som et lille
nisse-jeg under verdenskrigen trygt og godt ved kaminen
René Jean Jensen har ikke været en højtråbende forfatterkarakter på den danske litteraturscene, men ikke desto mindre har han været ualmindelig alsidig og aktiv på det seneste. Han udgav tidligere på året den fremragende prosasamling OM APRIL I MAJ og oversatte desuden Helene Hegemanns berygtede AXOLOTL ROADKILL. Med digtsamlingen JEG HAR PLANLAGT AT DAGDRØMME er det imidlertid poesien, der tages under behandling – og det er ikke det mindste for tidligt! Selvom René Jean Jensens lyrikstykker både danser og svanser, ironiserer og tvivler, rationaliserer og forvirrer, gør de det alt sammen meget, meget godt.
JEG HAR PLANLAGT AT DAGDRØMME er inddelt i tre afdelinger: ’Korte ophold’, ’Principielt afsløret’ og ’Sidder der nogen her?’, og det er i grunden ikke let at sige, præcis hvad de handler om. Nogle anstiller sig som finurlige hverdagsfortællinger og -betragtninger (’Stirrer indgående på en klump/ ledning bag sengebordet og tænker: hvad siger den/ mig?’), mens andre tager form af selvkritiske refleksioner over problemerne ved at føle sig som et afgrænset og ubesværet subjekt (’klædt ud som min sjæl ved kostumeballet/ det krævede shorts’). Dette fokus på det vanskelige i at være et jeg og de måder, hvorpå mennesket stiller sig i positur på – i særdeleshed når det allermest forsøger at være sig selv – er måske det tætteste, der kommes på et gennemgående tema og det løber som en identitets-relativerende tråd tekststykkerne igennem.
JEG HAR PLANLAGT AT DAGDRØMME er en vægtig digtsamling med lange og udflydende digte, der driver af sted, snor sig, fører på afveje, dagdrømmer. Men selvom samlingen således kan forekomme en anelse uredelig, holdes den i ave ved, at René Jean Jensen hele tiden lader den reflektere over sig selv. Det er talende og tænkende lyrik, der konstant overvejer sin egen tilbliven (’Jeg føler altid at/ jeg/ bevæger mig/ langs noget når/ jeg tænker, tvangfri ad tvangstien’) og som således lægger en vis kontrol over den drømmende associationsstrøm. Det er dagdrømmerier sat på rationel form – de er planlagte, som titlen paradoksalt erklærer.
Denne balancegang mellem bevidsthed og ubevidsthed understøttes stilteknisk gennem René Jean Jensens på den ene side diskrete begejstring for rytme og vokalmønstre og på den anden side grafiske eksperimenteren. Han fører en skarp kontrol med sætningens lydlige niveau – som vi for eksempel hører i titlens a-lyde – men samtidig sprænger han de formmæssige rammer ved snart at udelade al tegnsætning og snart at fylde den med huller og umotiveret linjeskift. Enkelhed, stramhed og kontrol sættes igen og igen op imod kaos, kompleksitet og drøm, og man fornemmer en nærmest romantisk stræben efter en gylden ligevægt.
René Jean Jensen fører dig både ad den slagne vej og på vildveje og heri ligger selve hans genialitet – du kan både drømme og tænke med JEG HAR PLANLAGT AT DAGDRØMME, og undertegnede vil stærkt anbefale, at du gør det!
