Disharmonier, grelle klange og voldsomheder – interview med Lyrikspektaklet
Lyrikspektaklet sætter ny musik til klassiske tekster af H.C. Andersen, Tom Kristensen og Halfdan Rasmussen. Det giver fortolkninger med så meget kant, at musikken ind i mellem skærer lige så meget i ørene, som de smertefulde digte skærer i sjælen.
Navnet Lyrikspektaklet dækker over et 10 år langt musikalsk samarbejde mellem Hans Sydow og Ulle Bjørn Bengtsson. De to har samarbejdet på tre cd-udgivelser, hvor de har sat musik til tre forskellige forfatteres tekster: Tom Kristensens på GLIMTVIS fra 1998, Halfdan Rasmussens på HALVVEJS TIL HALFDAN fra 2002 og H.C. Andersens på RIME-DJÄVELEN fra 2004.
Når de optræder live, er Bengtsson vokalist og frontfigur, Sydow styrer laptop’en, mens de får hjælp af John von Daler på violin, Jesper Hyldested på tuba og Jeppe Højgaard på klarinet og saxofon. En koncert fandt sted i Spoken Word-teltet under årets Roskilde Festival.
Et par timer før de skal på, møder LitteraturNu dem i et hyggeligt sofaarrangement bag scenen. Det er deres første optræden på Roskilde, men de er enige om, at næste år er målet at åbne festivalen på Orange Scene.
– Vi ser ikke det her som kulminationen på de første 10 år, det er starten på de næste 10, siger Sydow og gør det klart, at det er noget specielt at optræde på Roskilde Festival, også når det er den danske klassiske litteratur, man skal fremføre. Netop mødet mellem den verdenskendte rock- og mudderfestival og de afdøde digteres evigtunge tekster er sigende for Lyrikspektaklets virke.
Overraskelsesmomentet
På Lyrikspektaklets myspace-side præsenterer de selv musikken som værende ”i grænselandet mellem folkemusik, elektronisk musik og kammermusik”. Det giver meget nutidige fortolkninger af digte, som mange har hørt før og nok hørte på en helt anden måde i deres eget hoved.
– Der er meget at spille op mod, for det er i mange tilfælde nogle tekster, som folk kender. Så man kan godt tillade sig at gå mere råt eller eksotisk til dem og præsentere dem på en overraskende måde. Man behøver ikke gå den traditionelle vej, for der er der måske allerede nogle, der har været. Når man tager et klassisk udgangspunkt, er det sjove overraskelsesmomentet, forklarer Sydow.
– Fx ’Nat i Berlin’, der er skrevet i 1920. Der var rap-musikken ikke opfundet, men havde den været det, så tror jeg ikke, at Tom Kristensen havde haft noget imod, at den blev rappet, fordi der er så meget kaos og galskab i den. Tværtimod ligger der en gevinst i at lave Tom Kristensen som en rap. Det kan give noget unikt. Sådan at selv om man troede, at man havde hørt det til bevidstløshed, så vil der stadig være noget nyt at hente i det.
Andersens baggrundslyd
Det er ikke en gennemført pæn og harmonisk musik, som Lyrikspektaklet udsætter teksterne for. De skaber et til tider nærmest stakåndet lydbillede med brud, skærende lyde og en desperat klagende vokal. Gennem gamle optagelser kommer Tom Kristensen selv til orde på GLIMTVIS, og han udtrykker bl.a. en forhåbning om på sine gamle dage at have fundet ’en vis rolig tone’, der vil lyde så smuk ovenpå ungdommens ‘disharmonier og grelle klange og voldsomheder’.
Det er også udspændt mellem det rolige og det voldsomme, at Lyrikspektaklets fortolkninger udspiller sig. Dermed passer musikken til teksterne, for det er bestemt ikke de lalleglade og harmløse digte, Sydow og Bengtsson kaster sig over. Det er dem, der er bristefærdige af længsel, isolation og indre kampe.
Det ses også under koncerten, hvor Bengtsson, der er uddannet skuespiller, smertefuldt krænger ordene ud, mens han vrider sig i en kantet og akavet dans. Både han og digtene kommer ud over scenen og river fat i tilhørerne – også overfor et krævende rockpublikum som på Roskilde Festival.
Bengtsson gør digtene til sine og dermed også til publikums. Som regel ved han med det samme, hvilke digte han og Sydow skal arbejde videre med. De kan som regel straks mærke en melodi eller rytmik i dem, men derfra er det stadig et stort arbejde. Selv om de ved, at et bestemt digt skal bruges, kan det godt være, at det først er i sidste øjeblik i studiet, at den rette melodi dukker op. Nogle gange kommer den af sig selv. Andre gange kommer den, fordi Lyrikspektaklet arbejder meget bevidst med at sætte teksten ind i en større helhed.
– Med både H.C. Andersen og Tom Kristensen har vi sat os ind i deres respektive liv og har brugt det som udgangspunkt for at se, hvad det er, den person indeholder. Og det kan nogle gange gå ud over det umiddelbart meget melodiske, fordi vi vil lave en helhed, som på en eller anden måde er betegnende for den pågældende digter, forklarer Bengtsson, og Sydow tager over:
– Ja, vi har prøvet at sætte en scene, hvor vi har skabt en form for lydmæssig og fortællemæssig ramme omkring de enkelte sange eller numre. Med H.C. Andersen arbejdede vi fx meget med det, vi kaldte ”H.C. Andersens baggrundslyd”: Hvordan lød der omkring ham på den tid, han var dreng? Hvordan lød der, da han kom til København i Guldalderen, på de mange rejser han var på? Det har vi prøvet at få ned i et musikalsk udtryk.
Kærlighed og idealisme
Det er en blanding af kærlighed og idealisme, der har fået Lyrikspektaklet til at kaste sig over nogle af dansk litteraturs helt tunge drenge. Kærligheden til lyrikken er hele udgangspunktet for at fremføre sangene i nye fortolkninger.
– Jeg kan ikke lade være, siger Bengtsson, der fremhæver Peter Thorups plade ’Rejsen til Kina’, som en af de allerbedste lp’er overhovedet og samtidig den, der sporede ham ind på at sætte musik til lyrik. ’Rejsen til Kina’ bruger også Tom Kristensens digte, og udkom tyve år før Sydow og Bengtsson lavede GLIMTVIS.
– Når vi taler om et spring på tyve år, fortsætter Sydow, og et spring på endnu flere år siden digtene blev skrevet både for H.C. Andersens og Tom Kristensens vedkommende, så er der for mig i hvert fald også den grad af idealisme i det, at jeg tror, det er vigtigt, at hver generation fortæller historien på sin måde. Ellers bliver den fjern og uforståelig. Hvis man gerne vil viderebringe noget af det, som er sagt tidligere og som har betydning, så er det vigtigt, at man prøver at få det sagt på en ny måde.
Kærligheden omfatter ikke kun afdøde forfatteres lyrik. Lyrikspektaklet vil også på et tidspunkt arbejde med nutidens digte, uden at der dog i øjeblikket foreligger nogle konkrete planer. Foreløbig er der da også nok at tage fat på i den danske litteraturskat, der nok er rig, men hele tiden har brug for at blive udfordret af nye generationer.
