Dokumentforfalskning – DOKUMENT – TEGNESERIER I VIRKELIGHEDEN
En ny dansk tegneserieantologi ønsker at beskæftige sig med virkeligheden. Men konceptet er problematisk og kvaliteten er svingende, endvidere er en stor del af bidragene genbrug.
I medredaktør Cav Bøgelunds tegnede forord står der, at tegneserien traditionelt er synonym med eskapismen og genrehistorien, og at antologien her ønsker at beskæftige sig med virkeligheden. Ikke bare via et fiktionaliseret afsæt i virkeligheden, men en virkelig dokumentarisk virkelighed. Mange nyere graphic novels, danske som udenlandske, tager ellers afsæt i virkeligheden, ofte gennem selvbiografisk materiale. Herhjemme fx i Rikke Bakmans fremragende GLIMT og i de oversatte tegneserier, som fx BEDEMANDENS DATTER, EN DYNE AF SNE, DET STORE ONDE, PERSEPOLIS, PYONGYANG og den kommende FODNOTER I GAZA.
Det første bidrag er Thomas Thorhauges historie om et optænkt terroristangreb på ’Provins-tidende’, en fiktiv historie inspireret af det forpurrede terroristangreb på Jyllandsposten. ’V for vegetar’ er en klichefyldt tekst om at være vegetar, med bl.a. talende aber og ninjaer, ret flot sat på tegninger, men altså den rene fiktion. Hvorfor dette koncept, som kun passer på et par af de mange indlæg? Da vi ikke ligefrem vælter os i danske genretegneserier i Danmark, havde det da været sjovere at lave en antologi om superhelte, horror eller science fiction.
Ok, konceptet holder ikke, men holder bidragene ellers? Ja og nej. Her er virkelig godt materiale, som Johan F. Krarups ’Nostalgi’, der stramt komponeret fortæller om Krarups møde med tegneseriesamler og excentriker Berti Stravonsky, som netop er blevet skilt. Fortællingens benspænd er, at den er holdt i de samme lyserøde og ferskengule nuancer som Stravonskys blog. Virkelighedsdogmet udforskes, foruden det virkelige møde mellem Krarup og Stravonsky, yderligere i mødet med en internetpersonlighed i virkeligheden.
Signe Parkins ’Det ene med det andet’ er en rørende historie om hverdagens drama i Aarhus, om mormorens død, syge børn og parforholdsproblemer tegnet i personlige og perspektivforvrængede dagbogstegninger. Parkins spaghettifigurer mangler perspektiv og fylde og skildres ofte med lange DONNIE DARKO-agtige lemmer, som smyger sig gennem rummet. Her hersker en vis tristesse, men samtidig en hverdagsglæde over fx at se en solsort synge. Hverdagen punkteres af fantasivæsener, der manifesterer de følelser og stemninger, der ikke kan sættes ord på.
To glimrende indlæg, som jeg dog allerede kendte, inden jeg åbnede bogen. Krarups fra den glimrende engelsksprogede antologi om nordiske tegneserier KOLOR KLIMAX, hvor også Thorhauges har været trykt. Parkins fra hendes Pingpris-vindende blog , hvor hun udgiver alle sine dagbogstegninger. Også Christopher Zielers bidrag har været på hans blog Man sidder i det hele tager lidt med en genbrugsfornemmelse, når man læser DOKUMENT.
Kvalitetsmæssigt rammer vi også bunden. Stine Spedtsberg leverer normalt fine hverdagsbetragtninger på bloggen STINESTREGEN, men rammer helt ved siden af her, med et indlæg om statistik, der sammen med en anvisning i at vaske hænder, er det absolut svageste bidrag i antologien.
Simon Bukhaves ’Thiess’ om et forhør af en mand, der påstår han er varulv i 1692, er samlingens flotteste. Sikke en streg! (men igen, det er ikke en virkelighed jeg kender – Estland, 1692). Philip Ytournels ’Ud af numsen’ tager fint temperaturen på kvaliteten af programfladen på fjernsynet, og Rikke Villadsens interview med Nikolaj Zeuthen om grim æstetik i tegneserier er både klogt, sjovt og interessant.
Der er altså noget at komme efter, og hvis man ikke har læst KOLOR KLIMAX eller fulgt med i nettegneserierne, vil materialet også være nyt. Men konceptet som sådan er ikke ordentligt udført eller gennemtænkt.
