Dommedag vestpå – Cormac McCarthy BLODETS MERIDIAN
Et flimrende slettelandskab, afsvedent og frit af enhver vegetation. Her blomstrer volden i blodrøde farver, utæmmet og uden mening i Cormac McCarthys mesterværk fra 1985.
Citat
De red videre og solen mod øst blussede med blege striber af lys og derefter med dybere farvevæld som pludselige udtrækninger af blod der sivede frem og bredte sig ud over sletten, og ved skaberværkets yderste kant hvor jorden blev suget op i himlen, rejste solens top sig af det tomme intet som et kæmpestort, rødt falloshoved indtil den kom fri af den usynlige rand og stod bag dem, stor, pulserende og ubønhørlig. Skyggerne af de mindste sten lå som blyantsstreger hen over sandet og mændenes og hestenes skygger bevægede sig langstrakte foran dem som rester af den nat de var sluppet ud af, som fangarme der bandt dem til det mørke der skulle komme.
Grænselandet mellem Mexico og USA er andet og meget mere end blot tørre sten og højsletter. I gruset findes historierne om den amerikanske progression mod vest og gamle spor af den drøm, der drev lykkeriddere og andet godtfolk mod de åbne vidder derude vestpå. Få har haft hænderne så dybt i dette sand som Cormac McCarthy, og den aldrende forfatter ynder i sine bøger at vende vrangen ud på den romantiske forestilling om det gamle Vesten. Her er drømmen snarere et mareridt, og der er ingen helte. Kun mænd, usle og uden moral. McCarthy anses for én af de vigtigste nulevende amerikanske forfattere, og BLODETS MERIDIAN er hans hovedværk. Nu er det endelig udkommet på dansk i en imponerende oversættelse af Jan Hansen.
Vi lærer tidligt i BLODETS MERIDIAN om ondskabens komme. Tonen slås an:
– Der findes ondskab i selv de mindste skabninger, men da Gud skabte mennesket, stod Fanden ved hans side.
En dreng stikker af hjemmefra. ‘Han kan hverken læse eller skrive og der ruger allerede i ham en forkærlighed for meningsløs vold’. Vi følger hans formålsløse flakken omkring i sin rejse mod vest fra Tennessee til Texas. Slagsmål og ugerninger driver ham frem i landet, og snart slutter han sig til John Joel Glantons bande af skalpejægere, et kollektiv af groteske mænd, der i et rekurrerende mareridt rider omkring på de golde stepper for at flå skalpene af de krigsførende apacheindianere.
BLODETS MERIDIAN er en monoton vekslen mellem foruroligende brutalitet og arkaisk landskabslyrik, ofte glidende ind og ud af hinanden. Når volden folder sig ud, og det gør den på snart enhver side i bogen, spejler den sig i det blodrøde Aftenland. Man skærer måske nok en grimasse, men smukt er det:
– Blodet boblede fra mandens bryst og han vendte sine tomme øjne opad, allerede glasagtige og med bristede blodkar. I hver af disse sorte damme spejlede en lille og fuldkommen rund sol sig.
McCarthy er besat af landskabet. I sproglige kraftudladninger beriges de tørre barske sletter med gammeltestamentlige metaforer og surreal mystik af urgammel karakter. Vesten får således et bibelsk og primitivt islæt og udgør den perfekte slagmark for Glantons bande, som ter sig lige så primitivt og utæmmet som det land, de betvinger.
McCarthy afholder sig fra at forklare eller fordømme volden, han konstaterer den blot. Han røber aldrig karakterenes indre verden, deres psykologi forbliver hermetisk afskåret fra læseren. Vi kender altså hverken tanke eller samvittighed i blodets øjeblik, og tilbage står volden, isoleret og helt uden mening.
BLODETS MERIDIAN tegner et blodsprængt portræt af voldens natur, og det fuldbyrdes i den gådefulde og altid smilende dommer Holden. Han er selve voldens inkarnation, skånselsløs og grebet af et dionysisk raseri. Han er sin egen gud og følger en privat moral. Når han ikke myrder spædbørn eller danser nøgent omkring, laver han optegnelser om skaberværket i sin notesbog i en endeløs higen efter at beherske alt:
– Alt det der eksisterer, sagde han. Alt det i skaberværket der eksisterer uden mit vidende, eksisterer uden min billigelse.
Dommer Holden er den ultimative nihilist og udgør i al sin mystik og umenneskelighed bogens spirituelle og filosofiske kerne, og han er en kæmpe oplevelse. Et forbandet uhyggeligt og nervepirrende drama udspiller sig mellem drengen og dommeren. Enten er med man ham, eller også er man imod ham. Det får drengen og ikke mindst læseren at føle.
BLODETS MERIDIAN er et grotesk mesterværk. Dyster og foruroligende obskøn i sin vision af det gamle Vesten – som en apokalyptisk solnedgang. McCarthy genopliver Amerikas brutale fødsel i et mageløst sprogligt univers, og hans misantropiske mareridt glemmer man sent.
