Du slipper ikke Margrethe! – Gretelise Holm HVORFOR ER FEMINISTER SÅ SNERPEDE?


Så længe det står sløjt til med ligestillingen i Danmark, kan der sådan set ikke blive udgivet for få bøger, der sætter kønsproblematikker under debat. Desværre er den seneste udgivelse ikke helt i ligevægt med sig selv, de gode intentioner til trods.

Citat

Den nye ligestilling

Den nye ligestilling handler om begge køns frigørelse. Mænd skal frigøres fra deres stramme kønsrolle, hvis bagside er kriminalitet, hjemløshed, ensomhed og misbrug. Og kvinder skal frigøres fra deres kønsrolle, hvis bagside er underkuelse, fattigdom og magtesløshed. Til gengæld må begge køn gerne tage det bedste fra de gamle kønsroller og blande det, som de individuelt har lyst til. Mænd kan således plukke noget af det omsorgsfulde og sociale fra kvinderollen og derved opnå bedre menneskelige realtioner, som holder livet igennem. Eller kvinder kan nappe noget af det målrettede og handlekraftige fra manderollen og blive bedre til at stå distancen i erhvervslivet.

Gretelise Holm, der bl.a. er journalist og kriminalromanforfatter, har i anledning af 100-året for indførelsen af valgret til danske kvinder skrevet HVORFOR ER FEMINISTER SÅ SNERPEDE? En bog med pang-pink forside, der stiller og besvarer tredve ofte stillede spørgsmål omkring køn og ligestilling. Til eksempel:

– 1. Ja, det kan godt være, at kvinderne var undertrykte for hundrede år siden, men nu har vi indført ligestilling, ikke?
14. Vi vil vældig gerne ansætte kvinder – bare de er lige så kvalificerede som mænd!
20. Altså, manglende ligestilling i Danmark er jo et rent luksusproblem. I skulle hellere tænke på kvinderne i Afghanistan!

Jeg ville ønske, jeg kunne skrive: Endelig! Her har vi en bog, der opnår at give yngre piger, kvinder, damer, drenge, fyre og mænd en velskreven indføring i køn og ligestilling; skrevet i en åben og let populistisk form, som også vil kunne medrive dem, der ikke almindeligvis vil læse langt i en udgivelse, hvor ordet ’feminist’ indgår i titlen. Men der er nok stadig et stykke vej igen. Desværre, for Holms intentioner er gode nok.

Ikke alle spørgsmålene er spørgsmål, men de fungerer til at få vendt og problematiseret gængse fordomme og/eller påstande. De er omgivet af et indledende kapitel ’Det berygtede køn’, der gennemgår de danske kvinders vej til valgret. Kapitlet virker allerede to måneder efter d. 20. april en anelse forældet, måske netop fordi tematikken vel ikke bør behøve en jubilæumsdag til at retfærdiggøre sin eksistensberettigelse. Afslutningsvis og stærkest behandler Holm ’Strategier for ligestilling’, hvorunder bl.a. de forskellige former for barselsorlov i Norden gennemgås.

Midterdelen med de 30 spørgsmål bliver ved læsning fra start til slut mildt frustrerende. Det er ikke til at tro sine egne læsebriller, når for eksempel Dronning Margrethe citeres i et interview fra 1979:

– Jeg synes, det må være dobbelt svært for en dreng at være bror til en kvindelig tronfølger. Jeg er meget lykkelig for, at skæbnen undte os at få to drenge, fordi vi i Danmark er sluppet for en diskussion, som, synes jeg, kunne have været frygtelig belastende for drengene!

Men også på det formmæssige plan skuer det, at enkelte informationer, fx at Danmark, med hensyn til ligeløn, ligger på 39. pladsen i verden, overhalet af bl.a. Gambia og Botswana, bliver repeteret undervejs. Svarene er skrevet i en tone, der svinger mellem faglig gengivelse af teori og småkække og bevidst provokerende talesprogsfraser.

I stedet for – som Holm gør det – løst og fast (mest løst) at henvise til John Stuart Mill, Liza Marklund og mange andre, der har sagt det ene eller det andet om ligestilling op gennem historien, ville det have været hensigtsmæssigt med en klarere rød tråd (de tre kapitler imellem) og traditionelle kildehenvisninger. Det havde ikke skadet med en liste bagerst over oplagte bøger og links til fortsat læsning og debat. Vel og mærke fordi bogen ønsker at være et sted at starte.

Holm skal krediteres for at hive tematikken op fra fortielsens sæk, selvom et par gennemskrivninger og større konsekvens i det skrevne kun ville have styrket sagen betydeligt. Imens ligger socialiseringstanken og indførelse af kønskvotering åben for videre diskussion omkring de små spiseborde i hjemmene derude.

Skrevet af Louise Rosengreen

Cand. mag. i Dansk og Historie.Forfatter og dansklærer i det virkelige liv.Skriv til Louise

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *