Dus med dyrene – Eske K. Mathiesen UDVALGTE DIGTE 1975-2013
Eske K. Mathiesen er på fornavn med fiskehejren i sine fine, fine digte. I år fylder han 70, og det fejres med et udvalg.
Digt
Uglegylp
De grå, tørre klumper, vi altid finder/ under det store fyrretræ inde ved søen,/ er gammelt uglegylp. Det, som uglen ikke kan tåle,/ gylper den op igen./ Piller man sådan en klump fra hinanden,/ kan man være heldig at finde både/ knogler og kranier, tænder og hår, ja/ et næsten komplet samlesæt til en skovmus!// Men nøglen til at trække musen op med/ kan vi aldrig finde,/ lige meget hvor omhyggeligt vi leder i græsset.
At Eske K. Mathiesen er glad for dyr, fremgår alene af titlerne på hans bøger. FRA SPÆTTERNES HAVE (1976), FUGLEVARSLER (1986) og SKYGGEN AF EN MYG (1995) er blot nogle få eksempler på titler med dyr i. Fra sidstnævnte stammer f.eks. digtet ‘Skarnbasserne’:
Hvis du er stille,
kan du høre skarnbasserne trampe
på jorden.
Hvis du er endnu mere stille,
kan du høre skarnbasserne
hviske sammen.
Hvis du er rigtig, rigtig stille,
kan du høre lyden af penslerne,
når skarnbasserne maler hinanden
med blank, sort farve.
Man kan se dem for sig, skarnbasserne, der maler hinanden, og det er disse overrumplende billeder, der kendetegner Eske K. Mathiesens poesi. Med lethed, humor og elegance giver han dyrene liv på en måde, der minder mig om den amerikanske tegneserietegner Gary Larson og hans geniale FAR SIDE GALLERY.
Det er hyggelige digte, Eske K. Mathiesen skriver, og mange af dem ville egne sig godt til at læse op for børn. Men det bliver aldrig idylisk eller cute. Døden er aldrig mere end et pip væk:
Som det ligger på stien
i stumper og stykker,
ligner kraniet flager af gråt salt. Kun næbbet
er helt, men sangen,
du hører,
kommer et andet sted fra.
Et andet yndet tema for Mathiesen er erotikken. I nogle digte er den til stede som antydninger, f.eks. i ‘Pigen’, hvor vinden løfter en kjole og blotter et knæ, ‘hvidt som gedeost’. I andre bliver det direkte lummert:
Undskyld, siger jeg til servitricen
[…] skulle vi to ikke tage til Saltholm og bade,
når det bliver sommer? Det kan vi godt,
hvisker hun ud af mundvigen, men jeg har
ingen badedragt. Problemer er til for at løses,
svarer jeg; vi finder en stille vig, hvor
der kun er rylerne og os to. Ja, og så binder vi
noget for rylernes øjne, så de ikke kan se,
hvad vi laver, hvisker servitricen opstemt.
Selv når det gælder kærlighed (eller hvad man nu skal kalde det) mellem mennesker, sniger dyrene sig altså ind. Et enkelt sted bliver det endda til en romance mellem digteren og en regnorm:
Regnormen er på vej op over min
lerindsmurte sko, den vejrer ivrigt med
sin spidse snude. Nu gør den tilnærmelser
til snørebåndet. Et stævnemøde er under udvikling.
Lad os løfte blikket op mod de drivende skuer
og lade de elskende være i fred.
Eske K. Mathisen har aldrig fået det store folkelige gennembrud. Hans digte udkommer ikke på Gyldendal, men på småforlag som Arena, Clausens Kunsthandel og det nystiftede Asger Schnacks forlag, som står bag nærværende udgivelse. Måske fordi han er alt for dansk til at være Danmarks nationaldigter, som Peter Laugesen siger her. Men derfor kan man jo godt være en vigtig digter – og det er Eske K. Mathiesen bestemt. Bare spørg en forfatter som Pia Juul, hvis digtsamling HELT I SKOVEN næppe ville være den samme uden ham.
Eller spørg skarnbasserne, rylerne eller regnormen.
Et dejligt liv, der er i denne mands indre!
Ham Mathiesen må jeg have læst takket være anmelderens inspirerede beskrivelse. En sammenligning med Far Side Gallery er nok for mig, og den lille godbid med manden og servitricen var god reklame.