Ej blot til lyst – Ludvig Holberg NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REISE
Satire og samfundsdebat går hånd i går Ludvig i Holbergs klassiker NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REISE, som er lige så aktuel i dag, som den var i udgivelsesåret 1741. Og ikke mindst lige så spændende.
Udgangspunktet i NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REISE er det fantastiske. Den unge student Niels Klim beslutter, at undersøge en fjeldhule, og lader sig hejse ned i dybet af den. Men rebet knækker, og snart befinder Niels Klim sig i en underjordisk verden. Her rejser han igennem en hel række lande, som alle er indrettet på hver deres særlige måde, f.eks. staten Potu, hvis indbyggere er træer. Her er der ingen opdeling i adel og pøbel; man placeres i stedet efter evne, og antallet af grene. De har den opfattelse, at den der begriber tingene langsomt, må være vis, da en hurtig opfattelse for dem, er lig manglende dømmekraft. Niels Klim bliver derfor regnet for idiot.
Gennem bogen får man således indsigt i de forskellige landes statsforhold, religion, sæder osv, som ofte er så tåbelige, at man må le. Hvad der gør morskaben endnu større, er den vurdering Niels Klim (som vitterligt ikke er den begavelse, han selv tror han er) giver af forholdene. I sin letpåvirkelighed og studentikose selvforblindelse, udleverer han sig selv gang på gang.
Et eksempel på dette er Niels Klims møde med det primitive folk i Quama. Her nærer han umiddelbart et ønske om at oplyse dem, gøre deres hverdag mere behagelig med den viden han kan bidrage med osv. Men snart skinner hans trang til at beherske folket igennem, og dette bliver begyndelsen på enden for kolonisatoren Niels Klim.
Når bogen ikke blot er til lyst, så er det fordi Holberg projicerer de datidige europæiske forhold ind i den underjordiske verden. Det er således ikke bare opfundne tåbeligheder der fremlægges, derimod blotlægger Holberg intolerancen, manglen på ligeret mellem mænd og kvinder, herskesygen i form af kolonisering og de spirituelle vildfarelser, som var fremherskende i datidens Europa. På denne måde indskriver Holberg sig i gruppen af oplysningstænkere, der alle mener, at det er muligt at forbedre verden. Men først må man undersøge den, og det er det Holberg gjorde i NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REISE, ligesom Jonathan Swift gjorde med GULLIVERS REJSER (1726) og Montequieu med PERSISKE BREVE (1721)
NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REISE er forsynet med et efterskrift af professor Thomas Bredsdorff, som giver en kort, men kompakt, gennemgang af en række centrale emner, fra ideen om den utopiske stat til de mere litterære; hvordan Niels Klim er konstrueret som upålidelig fortæller og romanformen.
NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REISE har beholdt sin aktualitet, og dette hænger naturligvis sammen med, at intolerance, vildfarelserne osv. stadig er del af vores hverdag og os selv. I den henseende spår jeg desværre NIELS KLIM til at blive genudgivet med aktualitet mange gange endnu.
