Eksistentiel thriller – Julian Barnes NÅR NOGET SLUTTER
Julian Barnes’ Bookerpris-belønnede roman er rystende god litteratur. Forfatteren har iscenesat sin fortæller med en narrativ akkuratesse og en psykologisk indsigt, der gør bogen vanskelig at frigøre sig fra – også efter endt læsning.
Citat
Dengang forestillede vi os, at vi blev holdt tilbage i en slags sluse, hvor vi ventede på at blive sluppet fri i vores tilværelse. Og når det øjeblik indtraf, ville vores liv – og tiden selv – begynde at gå hurtigere. Hvordan kunne vi vide, at vores liv allerede var begyndt, at vi allerede havde fået visse fordele, og at der allerede var sket visse skader? Og desuden, at vi kun ville blive sluppet fri i en endnu større sluse, hvis grænser til at begynde med var så langt væk, at vi ikke kunne se dem.
Indtil videre var vi boghungrende, sexhungrende, meritokratiske og anarkistiske. Vi mente, at alle politiske og sociale systemer var korrupte, men nægtede at overveje andre alternativer end et hedonistisk kaos. Adrian forsøgte derimod at få os til at tro på, at tankevirksomhed med fordel kunne anvendes på eksistensen, og at ens handlinger burde være styret af principper. (…) Hvis Alex havde læst Russell og Wittgenstein, havde Adrian læst Camus og Nietzsche. Jeg havde læst Orwell og Aldous Huxley; Colin havde læst Baudelaire og Dostojevskij. Dette er kun i ringe grad en karikatur.
Tony Webster, hovedpersonen og fortælleren i NÅR NOGET SLUTTER, er inkarnationen af den resignerede midaldrende middelmådighed. Han er netop blevet pensioneret og ønsker blot at videreføre sin forsigtige og følelsesforskrækkede tilværelse, hvilket han også mener, han har fortjent. Men så banker fortiden på døren.
Rækkefølgen i fortællingen er af største betydning, og i første del af bogen får vi Websters egen erindring om ungdomstiden, og altså den han har levet med i de mellemliggende fyrre år: Vi er på en drengeskole i 60’ernes London, og Websters klike lever i en verden af kedsomhed og uforløst begær. Gruppen er optaget af sex og filosofi, og mens dens medlemmer intet får af det første, har de forlæst sig på det sidste. Da en skolekammerat begår selvmord, reagerer de arrogant og studentikost. Helten i kliken er tilflytteren Adrian, en intelligent og dragende ung mand. Da Webster begynder på universitetet, får han sin første kæreste, Veronica, en bornert overklassepige, der skaber mange frustrationer.
Her bliver Websters erindring en smule tåget. Det ligger dog fast, at Adrian senere bliver kæreste med Veronica, at Webster skriver et brev til dem begge i vrede – og at Adrian ender med at begå selvmord, hvilket Webster tilskriver Veronicas nærmest dæmoniske indflydelse. Men alt dette er nu mange år siden. Kliken er for længst gået i opløsning, og Webster har sidenhen gennemlevet en beskeden karriere og en fredelig skilsmisse.
I anden del af bogen undermineres Websters erindring langsomt men fuldstændigt og fatalt. Han modtager et brev fra en advokat, der skriver, at Veronicas mor er død og har testamenteret Adrians dagbog til Webster. Der er noget, som ikke stemmer. Uroen og tvivlen breder sig, griber ind i nutiden og bliver til anger og tragedie. Det er som bekendt aldrig for sent at få sig en ny fortid – heller ikke en fortid, der ikke er til at leve med.
NÅR NOGET SLUTTER er en exceptionelt skarptskåren roman, hvor der sker meget, ikke mindst i kraft af alt dét, som den utroværdige fortæller ikke siger eller tænker. Websters erkendelse halter efter læserens, og denne gribes i dén grad af ubehaget under eftersøgningen af den sandhed, der ligger begravet under fyrre års fortrængninger.
Oplevelsen af suspense er således mere påtrængende end i nogen thriller eller krimi og tiltager helt frem til sidste side, hvor man begynder at bladre frem og tilbage for at forstå den anden og større fortælling, som fortælleren ikke selv er i stand til at fortælle. Det ender dog i høj grad i uvisheden, på en dyster, uroligt svingende akkord. Alt dette rammer originaltitlen bedre.
NÅR NOGET SLUTTER kan læses på en enkelt dag, men bliver siddende i mange. Portrættet af Webster, som et menneske, der livet igennem har holdt tilværelsen på en armslængdes afstand, er fænomenalt. Samtidig handler det om noget alment: Hvordan erindrer vi og konstruerer vores livsfortælling? Hvordan hænger mit selvbillede sammen med min opfattelse af de andre? Man er ikke helt den samme efter at have læst Julian Barnes roman.
