Af | 14. oktober 2010

Ekspressionisme in exces – Tom Kristensen LIVETS ARABESK

Forfatterens debutroman, som nu er kommet i ny deluxe udgave, er et vanvittigt orgie af farver og sprog. Ekstremsport og ekstrem hjemmeservice kan godt pakke sammen: Det her er nemlig ekstrem ekspressionisme!

Citat

En lys Sommernat gled med lette Skyer og en sløret Måne hen over Byen, som strålede sin lysende Ånde op mod Himlen.
Fra Nord, fra Syd, fra Øst, fra Vest steg denne gullige Tåge fra Byens lygter; men Nord-Vest var som et mørkt Hul, hvor Husene lå i en sort Forvirring med enkelte lyse Kanter, der skar hinanden kubistisk, og dybe, kulsorte Furer, der var trukne med hensynsløs Kraft.

’En af dansk litteraturs mest aparte frembringelser’, står der i efterskriftet til nyudgivelsen af LIVETS ARABESK, og efter endt læsning kan jeg kun være 100 procent enig. LIVETS ARABESK er en virkelig mærkelig roman! Forestil dig en blanding af Picasso, Karl Stegger og Kafka – eller sagt på en anden måde: Dansk folkekomedie møder farvefuld og perspektivforvrænget kubisme i et uhyggeligt fremmedgjort univers, og så har du – måske – noget, der ligner LIVETS ARABESK.

Romanen fra 1921, som Det Dansk Sprog- og Litteraturselskab (DSL) nu udgiver igen, er en såkaldt ekspressionistisk roman. I det fantastiske efterskrift ved litteraturlektor Søren Schou kan man blive meget klogere på ekspressionismen i dansk litteratur, men kort fortalt var det en eksperimenterende litteraturretning anført af Hr. Kristensen, som bl.a. var inspireret af kubistisk maleri, jazz og dadaisme.

I LIVETS ARABESK kommer det fx til udtryk i et meget ekspressivt, koloristisk og flerstemmigt sprog og ved en kompositorisk nedbrydning af en klassisk, realistisk romanstruktur. I stedet er formprincippet for LIVETS ARABESK (surprise!) den orientalske figur arabesken (’ornament, dannet af fantasifuldt slyngede figurer’).

Romanen kan virke ukontrolleret og kaotisk, men i virkeligheden er der bare god overensstemmelse mellem form og indhold. LIVETS ARABESK skildrer nemlig en kaotisk, babylonsk storby, eller ’udkaster en vision’, som Søren Schou rammende kalder det, i en roman, hvis sprog er så påvirket af farver og malerkunst. Hvor Edward Munchsk er det fx ikke, når hovedpersonen Ibald træder ind i et rum og ser en række skikkelser med ’ … store Huller i Ansigtet, sådan grinede de og råbte de …’

På bedste nymodens multiplotmaner følger LIVETS ARABESK en række personer spændende fra socialklasse et til fem, fra borgerskab, over bohemer og bladsmørere til ludere og alfonser. Deres skæbner mødes i en storby – som i gængs mareridtsstil minder om København, men ikke er det – hvor der er udbrudt undtagelsestilstand og en kommunistisk revolution ulmer.

Mellemkrigstidens mismod er selvfølgelig til stede i romanen, men det er også de frække ’brusende tyvere.’ Romanens styrke, det der gør den decideret frydefuld at læse i dag, er den eksperimenterende og ekvilibristiske leg med sproget, som gennemsyrer den. At læse LIVETS ARABESK er som at være inviteret til en overdådig ordfest af en anden orientalsk farveprægtig verden.

Indrømmet, et citat som dette: ’Æv din gamle selleri … Tag og få fart i sivskoene!’, er jo håbløst i dag, men til gengæld var hovedpersonen Ibald forud for sin tid i brugen af ’najst’ (altså afledt af det engelske ’nice’), og hvem kan stå for karakteren Stangs karakteristik af sin kone som ’Et Strålebundt af Erotik! En Ildsøjle i en kedelig Samtid!’.

Med DSL’s nye udgave af LIVETS ARABESK i serien Danske Klassikere har Kristensens debutroman fået et officielt klassikerstempel. Det fortjener den også alene i kraft af sit sprog.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Klassiker,

Læs også