En amerikansk cocktail – Bredkjær, Jespersen & Routhe-Mogensen AMERIKANSK SAMTIDSPOESI
AMERIKANSK SAMTIDSPOESI er en ung digtsamling i alle ordets betydninger. Den er under 25 år gammel, den er frisk, frimodig og eksperimenterende – og den er lidt søgende.
Digt
Forsigtig nu, gør ikke ondt værre
Vi kommer ind i verden.
Vi kommer ind i verden og der er den.
Solen er der.
Flodens brune der fører til havets blå og brune
Er der.
Laks og ål er der.
Laks og ål er der, i bevægelse mellem det brune og det brune og det
Blå.
Landets grønne er der.
Ældre og yngre er der.
Kamp og mulighed og kærlighed er der.
Og vi begynder at ånde.
Vi kommer ind i verden og der er den.
Vi kommer ind i verden uden og vi ånder den ind.
Vi kommer ind i verden.
Vi kommer ind i verden og også vi begynder at bevæge os mellem dens
brune og blå og grønne.Juliana Spahr, oversat af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen
Den nye tosprogede antologi over amerikansk samtidspoesi tager ikke på sine skuldre at give et repræsentativ billede af amerikansk lyrik. Antologien er resultatet af et universitetskursus, hvor det blev pålagt de studerende at udvælge og oversætte amerikanske digte ud fra ét eneste kriterium: at de skulle være under 25 år gamle. Denne fordring – der måske nok er lige lovlig taknemmelig – har i sagens natur givet udslag i en samling digte af lige så varierende karakter, som de studerende har haft varierende smag og oversættelsestalent. Antologien omfatter alt fra excentrisk L=A=N=G=U=A=G=E-poesi over ordspillende afro-lyrik til politisk øko-digtning.
Men findes der overhovedet en sådan størrelse som en repræsentativ antologi? Det spørgsmål stiller Elisabeth Friis i sit forord, og man må medgive hende, at der simpelthen er for mange spor i amerikansk poesi, til at man kan fremstille et tilfredsstillende helhedsbillede. Ikke desto mindre tilbyder det brede – om end idiosynkratiske – udvalg læseren en enestående mulighed for at danne sig et indtryk af nogle fremherskende tendenser inden for amerikansk poesi, og kvaliteten er generelt høj både i forhold til udvalg og oversættelse.
På grund af forsiden – et blåt og grønt kort over USA – kunne man godt blive lidt bekymret for, at der ville være en overeksponering af amerikansk-økologisk femi-frelst poesi, men det er heldigvis ikke tilfældet. Juliana Spahr og Joshua Clovers digte er de eneste egentlige repræsentanter for denne bølge, og deres digte hæver sig faktisk en anelse over antologiens generelle niveau. FORSIGTIG NU, GØR IKKE ONDT VÆRRE er meget tro mod originalens åndedrætsnære og smukke drev og synes generelt virkelig velovervejet i dets samlede udtryk.
De digte, der skriver sig ind i L=A=N=G=U=A=G=E-traditionen, er også både velvalgte og vellykkede. L=A=N=G=U=A=G=E var en avantgardistisk lyriktendens, der opstod i 60’ernes postmoderne USA, og som især udskilte sig ved at tage afstand fra det traditionelle digter-jeg, ved at lege med sproget og ved i høj grad at inddrage læseren i betydningsdannelsen. Retningen er stadig prægende for den amerikanske digtning, og antologien bringer et udsnit af andengenerationsrepræsentanter som Rae Armantrout, Myung Mi Kim og Rod Smith samt den afroamerikanske Haryette Mullen. De er både finurlige og vanskelige.
Når al denne ros er givet, må der imidlertid falde en risende bemærkning om inddelingen, som er alt andet end læsevenlig. Digtene i antologien er nemlig sat i alfabetisk rækkefølge efter forfatternavn, og det – med så broget en digtskare – gør det til en skizofren læseoplevelse. Man får aldrig lov at blive rigtig samlet om læsningen, når ét digt flyver i øst og det næste i vest. Undertegnede ville foreslå opdeling efter tendens eller læsemode – så ville læsningen fungere mere ubesværet.
Alt i alt fungerer antologien dog efter hensigten: de studerende har vist kvalitets- og oversættelsessans, og læseren har fået indblik i noget af det, der foregår inden for amerikansk poesi lige nu. Og om end forvirret, har han/hun fået smag for mere.
