En brølende kvinde – Jens Andersen THIT, DEN SIDSTE VALKYRIE
Med en cigar i munden ser Thit Jensen olmt op fra omslaget på Jens Andersens glimrende biografi. Men Thit Jensen var ikke kun en olm, cigarrygende kvinde. Hun var også en ensom, kærlighedssøgende og usikker kvinde, der forsøgte at skjule det usikre ved at råbe højt.
Jens Andersen kommer vidt og overskueligt frem til højdepunkterne i Thit Jensens liv i denne biografi, der nu er genudgivet på Gyldendal. Biografien er bygget fint og pædagogisk op i kronologisk orden.
Biografien indledes med fortællingen om Thit Jensens forældre, der flytter til Farsø i 1870, seks år før Thit Jensen bliver født, og den slutter med hendes død i 1957. Dette skaber overskuelighed og gør, at man som læser tager del i Thit Jensens mange op- og nedture.
Mest interessant er afsnittet, der omhandler hendes forhold til broren Johannes V. Jensen. Med sympatien på Thit Jensens side afdækker Jens Andersen deres forhold og fortæller om, hvorfor deres forhold gik i stykker. Det er en tragisk fortælling uden lykkelig udgang, og den kunne sagtens fylde mere i biografien.
Hvad der til gengæld fylder meget i biografien er referater af Thit Jensens romaner og fortællinger. Jens Andersen gør meget ud af at læse hendes romaner i en litteraturhistorisk kontekst, og det giver mening under læsningen, men det kan blive en smule kedeligt at læse side op og side ned om de tydlige paraleller, der er mellem Thit Jensens personlige liv og hendes romaner.
Ideen er fin, og det er meget veldokumenteret fra Jens Andersens side, men det bliver til tider lidt kedeligt. Hvis man vil læse Thit Jensens romaner, så er det mere interessant at læse dem og holde det biografiske til biografien.
Læsningen om Thit Jensen er inspirerende, og det er en venlig biografi, Jens Andersen har skrevet. Den er skrevet med beundring for den kvinde, der drømte om laurbær og roser, og som fik det hele undtagen kærligheden.
