En eftertænksom vandretur – W.G. Sebald SATURNS RINGE
W. G. Sebald bruger en gåtur langs den engelske kyst til at gøre sig en række seriøse overvejelser omkring Europas fortid. Det er en forvirrende og dunkel men helt igennem fantastisk bog.
Citat
Vore dages besøgende bliver ikke længere slået af Somerleyton som morgenlandets eventyrpalads. De glasdækkede gangarealer og palmehuset, hvis højtsidderhvælving engang oplyste nætterne, brændte ud i 1913 efter en gaseksplosion, hvorefter de blev pillet ned. Og det er allerede længe siden, at tjenerstaben, der holdt alting i god stand, blev sagt op – butlere, kuske, chauffører, gartnere, kokke syersker og stuepiger. Suiten af værelser giver i dag indtryk af noget støvet og ubenyttet. Fløjlsgardinerne og de vinrøde rullegardiner er falmede, sofaer og lænestole er sunket i knæ, trappegangene og korridorerne, som man følger på rundvisningen, er fyldt med habengut, der er gået af mode.
et pludseligt anfald af angst og eksistentiel tomhed pakker forfatteren W. G. Sebald sin vandrerygsæk og drager af sted på en uforberedt rejse til fods igennem Suffolk på den engelske halvø East Anglia. Undervejs besøger han et par gamle venner, en mennesketom provinsby, et nedlagt kursted, og forskellige ruiner af slotte og palæer, der vidner om egnens svundne storhedstid. Det er en stilfærdig og melankolsk rejse, og som læser følger man Sebalds tanker, der ligesom vandringsmanden ofte farer vild i en tåget og ukendt del af hans sind. Vi bevæger os længere og længere bort fra hjemmets trygge rammer, og imens væver forfatteren erindringer og strøtanker ind i sin fortælling.
SATURNS RINGE er ikke en konventionel roman, med et fast persongalleri og et opbyggeligt plot. Den er et kludetæppe af en litterær bedrift, der konstant udforsker forskellige litterære genrer. Den er på en gang fiktion og virkelighed – en rejseskildring, en erindringsroman, en historisk fortælling og en fotobog (Sebald understøtter sin tekst med sort/hvide-fotografier).
Hvert kapitel indledes med en observation af et sted, et personligt minde eller en tilsyneladende tilfældig historisk eller litterær anekdote. Derfra accelererer fortællingen hurtigt og uforudsigeligt videre. Associationer afløser hinanden, scenerier ændrer sig uden varsel, og vidt forskellige personer smelter sammen uden forklaring. Man ved aldrig helt, hvor forfatteren er på vej hen, men gang på gang forbløffes man over, at det faktisk lykkes Sebald at skrue en fortælling sammen, der er lige så dragende som den er forvirrende. Bedst som fortælleren står og betragter havet fra et nedlagt badehotel, mindes han et historisk søslag, hvor tusinder af unge mænd mistede livet i løbet af få timer. Derfra drager han sammenhænge på kryds og tværs igennem verdenshistorien. Europas udplyndring af Afrika i 1800-tallet, holoucaust og massegrave i Nazi-Tyskland, den britiske imperialisme og industrialiseringens stadige destruktion af naturen på et globalt plan.
På den måde bliver vi præsenteret for en lang række vigtige episoder i den globale historie. Episoder, der har sat sine spor på verden som den ser ud i dag, og den britiske vandretur forvandler sig for øjnene af læseren til en pilgrimsrejse igennem den vestlige civilisations historie. En historie, der først og fremmest er præget af konflikter, masseødelæggelse og forfald.
Det er ikke læsning for svage sjæle, og livsanskuelsen i SATURNS RINGE er både mørk og håbløs. Men samtidig er det tilfredsstillende og lærerigt at gå på opdagelse i verdenshistorien med melankolikeren Sebald. Det er berigende og oplysende at følge i hans fodspor, når han som en detektiv traver afsted og finder fragmenter og historier frem fra glemslens mørke. Og det er særligt interessant, at se ham sætte dem sammen i nye sammenhænge.
SATURNS RINGE opfordrer læseren til at anskue historien fra en ny vinkel og i et nyt perspektiv, og deri ligger dens største bedrift. Det er litteratur til fordybelse, men det er ikke nødvendigvis en afslappende oplevelse.
