Af | 4. april 2013

En familie red forbi – Eugen Ruge I TIDER MED AFTAGENDE LYS

Usentimental slægtsroman om DDR har lært af historien og bliver nede på jorden.

Citat

Rent faktisk havde Charlotte og Wilhelm overtaget alting sammen med huset (nærmere bestemt: alt det der var tilbage efter at en gruppe sovjetiske officerer havde holdt til her i en periode). Kun bestikket med de bittesmå hagekors, der var indgraveret bag initialerne, havde de sorteret fra således at gæsterne her sad og spiste lagkage af nazitallerkener – med bestik fra det kommunistiske produktionsapparat.

I 2012 blev Eugen Ruge tildelt Deutscher Buchpreis for sin roman I TIDER MED AFTAGENDE LYS, som nu foreligger i dansk oversættelse på forlaget Batzer og Co. Det er en slægtsroman, der følger den russisk-østtyske Umnitzer-familie og dens historie fra 50´erne og helt frem til årtusindskiftet.

Følelsen af tab og forfald, der smyger sig om hver generation i familien, antydes allerede i første kapitel år 2001, hvor Kurt Umnitzer, berømt DDR-historiker, får besøg af sin kræftsyge søn Alexander. Den aldrende Kurt kan næsten ingenting selv og må mades af en søn, der foragter både hans professionelle virke og hans mangelfulde indsats på faderfronten. Alexander er selv flygtet til Vesten kort før murens fald, og vi følger hans rodløse rejse videre til Mexico efter en kræftdiagnose. Her levede hans partitro bedsteforældre, Wilhelm og Charlotte, i eksil i 50´erne inden deres rejse tilbage til genopbygningen af den politiske utopi i den demokratiske republik.

Romanen spoler frem og tilbage i tid med særligt fokus på patriarken Wilhelms runde fødselsdag den 1. oktober 1989 og den ensomme og syge Alexanders tid i Mexico. De mange historiske omvæltninger i DDR, Vesten og Sovjet fra 50´erne og et halv århundrede frem anes kun i baggrunden, som noget der allerede er sket.

I Ruges særdeles underspillede dramaturgi bliver historien en slags bagtæppe, hvis begivenheder og konsekvenser kun skimtes i sprækker i de forskellige karakterer. Flankeret af en afmålt humor til at understrege den socialistiske utopis endeligt, som når familiens patriark Wilhelm modtager endnu en politisk hædersmedalje med en bemærkning om, at han allerede har æsken fuld af blik.

På samme måde skildres de personlige relationer og politiske overbevisninger i Umnitzer-familien heller ikke dramatisk, men snarere som mennesker og ideer, hvis kerne langsomt går i opløsning.

I de tyske medier har Ruge betegnet sit værk som ‘ein Wenderoman ohne Wende’, og det er ramt lige på kornet. Det tyske ord ‘Wende’ henviser både til tiden omkring murens fald i 1989, men også mere generelt til noget, der er et vendepunkt. Og hele perioden i oktober og november ´89 med al dens glæde og enorme omvæltninger er helt fraværende i TIDER MED AFTAGENDE LYS. Umnitzer-slægten går heller ikke ned med et brag, men falmer med tiden, som romanens titel også antyder.

Ruges værk er ekstremt realistisk, og den stil skal man elske for at tage bogen til sig. Utopien og slægtens opløsning bliver hverken talt op eller ned. Alt er næsten über-sandsynligt, og det er både dens styrke og svaghed. Styrke, fordi sådan var livet i DDR. Svaghed, fordi romanen bliver en slags litterær dokumentation, der ikke vil mere end det.

I TIDER MED AFTAGENDE LYS er et gennemført og tiltrængt værk om mennesker og drømme i et land, der er væk, men hvis historie stadig lever.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også