En flødebolles erindringer – Marianne Verge WENDYS VIDUNDERLIGE VERDEN


Wendy længes efter Peter og Ønskeøen, og Wendys mor længes efter børnebørn. Jeg længes efter mere indhold i Verges debutroman, der kredser om en singlekvindes søgen efter mening.

Citat

Og så går Wendy videre ned ad hovedgaden med hindbærsnitte og barnevogn og bagerdamens øjne i nakken og en nagende fornemmelse i brystet, fordi hun ikke undte Bager-Birte den glæde at give sig til kende som Anne-Mette fra Vinkelvej, der har købt hindbærsnitter og formbrød i butikken hundredvis af gange og fået slikposer og klap på hovedet og trøfler af Birte, der aldrig selv fik børn, fordi hun var for tyk og ikke mødte en mand, mens tid var.

Wendy bor på det mondæne Østerbro med filminstruktøren Peter, lige indtil han forlader hende til fordel for en smuk, ung skuespillerinde. Nu må Wendy, der egentlig hedder Anne-Mette med bindestreg Jensen, genfinde sig selv i en spøgelsesfyldt lejlighed på Vesterbro. Om hun fortsat skal være Wendy, en trendy københavner, eller om det er på tide at vende tilbage til Anne-Mette, som boede i Jylland og arbejdede på den lokale flødebollefabrik hver sommer – dét er spørgsmålet.

Bortset fra et locationskift fra Ønskeøen til Hedebygade, Kbh. V, går J.M. Barries fortælling om Peter Pan tydeligt igennem: Ekskæresten Peter, der for alt i verden ikke vil være voksen og kedelig, og Wendy, der fascineret klynger sig til ham og hans ungdom. Men Wendy drømmer også om børn og hus, og i den plan er Peter ikke svaret.

Ud over at være splittet mellem Peter/ikke-Peter, er Wendy også fastspændt mellem to forskellige tankesæt. Den fornuftsbetonede jyske mor, der repræsenterer provinsen, det klassiske familieliv samt udsalgsshopping i Bilka sat over for storbyen i form af en excentrisk mormor, der skejer ud i Mad & Vin og hellere vil dø end gå i billigt tøj.

Karaktererne i romanen er ganske sjove: Faster Hanne, der flirter med slagter Knudsen, Anders fra Randers og Wendys mor, der får ILVA-længsel, når det regner. Men desværre bliver personerne aldrig til mere end en parodi. Især Wendys mor, der egentlig er omsorgsfuld, bliver reduceret til en konstant snakkende provinstype, der mest af alt er til grin. Det er synd, at Marianne Verge ikke yder karaktererne mere retfærdighed.

Kunsten at beskrive karaktererne på overfladen og kun lade læseren ane dybden i glimt, mestrer Verge nemlig ikke helt. Wendys følelser beskrives ikke så levende, at man røres af det. I de sprækker, hvor Wendys tanker blottes, virker det lommefilosofisk frem for dybt. Dette er med til at fastholde Wendykarakteren i en useriøs rolle, og det er svært at vide, om hun skal tages alvorligt eller blot udstilles.

Fiktion møder fakta, når Wendy gentagne gange støder ind i Jørgen Leth. Hun spejler sig i ham, og efter Verges udsagn er Leth for hende en moderne version af Peter Pan-figuren. Det kan da godt være, men det er svært at se karakterens formål i romanen, da han ikke er med til at udvikle hverken historien eller Wendy.

Den minimalistiske stil i WENDYS VIDUNDERLIGE VERDEN spiller godt sammen med den tørre humor, der underbygger den kontante ironiske stil. Men humoren er set før. Den minder om den tone, der går igen i de såkaldt sjove kvinders klummer.

Og romanen ender netop med at fremstå som en udvidet klumme, der ikke har meget nyt at byde på.
Den minder mig om en flødebolle. Den smager meget fint, men efterlader ikke noget indtryk i maven.

Skrevet af Sofie Helqvist

Sofie studerer dansk og retorik på Københavns Universitet. Hun er især begejstret for nordisk litteratur, men læser det meste.

Sofie er desuden glad for film.

Skriv til Sofie

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *