En god behandling af en dårlig ryg – Bastien Vivés SMAGEN AF KLOR
Underspillet og ordknap graphic novel skaber lavmælt spænding og højlydt læseglæde. Vivés fortæller i tekst og tegninger en i princippet uinteressant historie om menneskers møder i en svømmehal.
Det er forlaget Faraos Cigarer, der står bag den danske oversættelse af SMAGEN AF KLOR. Denne franske tegneserie eller grafiske novelle – kald det hvad I vil – af forfatter og illustrator Bastien Vivés er prisbelønnet for sit nyskabende grafiske udtryk, men ved første øjekast virker værket ikke umiddelbart opsigtsvækkende.
Ideen er enkel. En ung mand har dårlig ryg, og hans fysioterapeut råder ham derfor til at gå i svømmehallen. Det gør han så regelmæssigt hver onsdag. Handlingen er altså behandlingen, om man vil. I vandet iagttager han en række forskellige mennesker, hvoraf en tidligere konkurrencesvømmer gør størst indtryk i sin tjekkede badedragt.
SMAGEN AF KLORs egentlige dramatiske spænding skabes af de helt små detaljer: personernes mimik og kropsholdninger. Stemninger og situationer taler for sig selv i de dæmpede farvebelagte billedserier. Der er uhyre få replikker, men ordknapheden taler til historiens fordel. De få replikskift virker nemlig i første omgang intetsigende og irriterende i kontrast til tegningernes virksomme billedsprog. De ordudvekslinger, der er, består hovedsageligt af svømmeinstruktioner, som den unge, kvindelige konkurrencesvømmer giver den usikre hovedperson.
– I brede træk gælder det om at koordinere din vejtrækning (sic!) med dine arm- og benbevægelser. Når du krummer armen og fører hånden ned i vandet … skal du sørge for at holde albuen og skuldrene højt.
Det giver faktisk ingen mening at citere fra bogen uden at have billedsiden med, for det er ikke, hvad kvinden siger, der er centralt. Det er hvordan hun bevæger sin veltrænede krop led for led, hvordan hun smiler imens, hvordan hun sætter sine svømmebriller, som hun vil etc. Hendes pædagogiske indførelser i crawlteknik er desuden svar på den unge hovedpersons forkrampede forsøg på at opnå en kontakt. Og hvordan gør man egentlig det, når man plasker rundt ved siden af hinanden i badetøj onsdag efter onsdag efter onsdag?
Tegningerne skildrer suverænt den interaktion, der sker mellem fremmede mennesker under brusere, under vandet og underligt nok uden, at den overdrevne brug af turkise nuancer formindsker genkendeligheden. Fremstillingen er filmisk, og jeg kan ikke undgå at associere til Pipilotti Rists smukt, poetiske kunstfilm SIP MY OCEAN, der blev vist på Louisiana – på en udstilling af samme navn – i 2007. Her daler forskellige genstande ned gennem havvand, og selvom vandet hos Bastien Vivés er klorholdigt, er den drømmende undervandsmelankoli identisk.
SMAGEN AF KLOR dæmrer længe efter endt læsning, hvilket skyldes den dæmpede dramatik, dens filmiske poesi og de skæve skildringer af, hvordan kampen med en dårlig ryg kan være et hverdagseventyr båret af en antihelt. Det er ærlig talt imponerende, at Vivés enkelthed i både indhold og udtryk kan imponere, som den gør, men det gør den.
