Foto: Thomas A.

En god gammeldags historie – Interview med Lone Hørslev


Med sin seneste roman, DYRETS ÅR, der omhandler den historiske Marie Grubbe, har Lone Hørslev indtaget nyt litterært territorium.

Lone Hørslev har indtil for nylig været mest kendt for sine digtsamlinger om skilsmisse, om tilværelsen som singlemor og for diverse romaner fra udkantsdanmark. Med udgivelsen af DYRETS ÅR tidligere dette efterår udfordrede hun dog sit velcementerede image som samtidsforfatter med hang til det personlige, idet hun hermed tog et genremæssigt kvantespring tilbage i tiden.

‘Jeg ville egentlig bare gerne fortælle en god gammeldags historie’, siger Lone Hørslev om motivationen for at skrive DYRETS ÅR.

I romanen møder vi den unge adelskvinde Marie Grubbe i Norges hovedstad Christiania, hvor hun bor med sin mand, statholder Ulrik Frederik Gyldenløve, der er Frederik III´s uægte søn. Her gør hun sig blandt andet bemærket ved at indlede diverse stormfulde kærlighedsaffærer. Marie Grubbe og den sociale deroute, der senere fulgte, er langt fra et ubeskrevet blad i dansk litteratur, og anerkendte forfattere som Ludvig Holberg, J.P. Jacobsen, Steen Steensen Blicher og H. C. Andersen har bl.a. behandlet hendes usædvanlige historie.

‘Hun er sådan en, man ikke lige kan få skovlen under; hun er spændende, fordi hun gør noget, man ikke helt forstår – og det er jo også derfor, der er flere, der har skrevet om hende før,’ siger Lone Hørslev om Marie Grubbe og de bemærkelsesværdige affærer, der endte med at føre til hendes berømte nedtur fra højadel til færgekone på Falster.

At finde en lomme med plads til kreativitet
I Lone Hørslevs fortolkning af den særegne kvinde følger vi en lidenskabelig og ung Marie Grubbe i vinteren 1666, kort tid efter hun har indledt et forhold til sin ritmester Blanquefort:

Blanquefort som har fået sin vilje med hende, og hun med ham, Blanquefort som hun har ladet sig omfavne og kærtegne af. Med lukkede øjne og med åbne øjne og i første omgang uden at svare med en eneste syndig berøring, uden at reagere, indtil det blev aldeles umuligt. Indtil hun gik ud for at møde ham i stalden, og selv her var det kun ham der rørte hende, og måske fordi det på den måde næsten virkede uskyldigt.

Interessen for Marie Grubbe-karakteren blev for Lone Hørslev vakt tilbage i 2006, da en biografi med titlen MARIE GRUBBE OG HENDES TID udkom. Den jyske adelskvinde fik efterfølgende plads i småtekster og digte, og hun dukkede blandt andet op i Lone Hørslevs forrige udgivelse, digtsamlingen LA’OS. Hun brugte herefter lang tid på at finde den rigtige ramme og det rette tidspunkt i Marie Grubbes liv at fortælle fra. Lone Hørslev måtte igennem flere forsøg på, som hun selv kalder det, ’at skrive sig ind på’ scener og situationer. Et maskeradebal hos hoffet var således for meget ’barok-gejl’, hvorfor hun i stedet forsøgte at gøre Marie Grubbes møde med Ludvig Holberg til ramme. Men det havde H.C. Andersen jo allerede gjort…

’Jeg skulle ligesom prøve at finde ind til et sted, hvor der var smæk på, hvor der var nerve og energi i sproget – og hvor det var sjovt at skrive samtidig med, at der var en plads til mig,’ siger hun og fortsætter: ’Netop fordi det er så lang tid siden, Marie Grubbe har levet og vi derfor ikke ved alt om hendes liv, så findes der nogle lommer i historien, hvor jeg har kunnet få lov til at finde på’.

At have stor kunstnerisk frihed er afgørende for Lone Hørslev, der ikke bryder sig om at arbejde med spændetrøjer og fastlåste historier. Selvom hun med Marie Grubbe-historien var nødt til at forholde sig til et nøjagtigt livsforløb, hvor bestemte nedslag skulle passe med historien, så var det i en af de omtalte ’lommer’, Lone Hørslev fandt sin plads:

’Da jeg ligesom brød igennem i 1666, dyrets år, og kom ind til hende dér, hvor hun er 23 år, så kunne jeg bare mærke, det var rigtigt. Og så kom historien og alle bipersoner nærmest af sig selv”.

Lone Hørslev_1
Foto: Thomas A.

Kein verfremdung
Marie Grubbe-historien er for Lone Hørslev først og fremmest en historie om kærlighed og kærlighedsrelationer og dét, de gør ved folk. På den måde ligger romanen i naturlig forlængelse af det overordnede tema, der præger hele hendes forfatterskab.

‘Det er både de lyse, positive sider og de mere mørke og destruktive sider af kærligheden, relationen og det erotiske, der interesserer mig. Det bliver ved med at være interessant for mig – og jeg vil tro, at det også interesserer andre; i dag som altid’, siger hun og kommer til at le, måske som en reaktion på udsagnets simplicitet, når det siges højt.

Hvor DYRETS ÅR har tematiske ligheder med tidligere udgivelser, adskiller den sig til gengæld ved ikke i så høj grad at være det, Lone Hørslev kalder en ’sprog-bog’. Hun karakteriserer netop sine digtsamlinger og andre romaner som sådanne ‘sprogbøger’, hvor sproget har været motor for selve handlingen. Selvom sproget ikke har været hverken ligegyldigt eller sekundært i DYRETS ÅR, har selve handlingen denne gang været det afgørende drive.

’Historien greb mig, og jeg ville gerne have, at den også skulle gribe mine læsere, uden at man hele tiden skulle bremses af sådan en verfremdungseffekt, der minder én om, at man sidder og læser en bog,’ fortæller hun og kommer i tanke om et bestemt sted i romanen, hvor hun havde svært ved at finde et barokt udtryk for begejstring:

’Marie og hendes søster, Annemarie, overværer en forestilling, og hvordan ville man dengang sige, at hun synes, det var ’helt vildt’? Jeg kunne simpelthen ikke finde på andre udtryk; så det står der altså. Det er nok det eneste sted, hvor jeg selv har været bevidst om, at jeg brugte ret nutidigt sprog’.

Han (narren, red.) tager hatten af og på, og hver gang, han tager den af, kommer der nye og fantastiske ting op, som han forsøger at give videre til damen. Blomster, kager, en rigtig fugl! En snehvid due der kurrende flyver op og ud af hatten og til forsamlingens begejstring basker med vingerne og flyver væk.
Annemarie har aldrig oplevet noget lignende, hendes øjne er klare og levende, hun er helt vild med det her teater. Marie klapper, og Annemarie klapper begejstret, de klapper alle.

Mere tju bang
At arbejde med et historisk forlæg har også været en ny og anderledes udfordring for Lone Hørslev. Hun fortæller, at romanen NATURLIGE FJENDER (2008) til sammenligning blev til uden nogen fastlagt historie; hun placerede en mand på en vej og lod handlingen opstå, imens hun skrev. For Lone Hørslev er DYRETS ÅR da heller ikke en historisk roman i traditionel forstand:

‘Jeg er som sådan ikke så interesseret i tiden omkring Marie Grubbe, og jeg har ikke noget projekt med at fortælle folk om svenskerkrigene eller enevældens indførelse for eksempel. Helt banalt synes jeg vel bare, at hun var en spændende figur og en person, jeg havde lyst til at undersøge – og jeg kunne mærke, at det var en historie, jeg ikke helt kunne slippe.’

Trods sin tiltrækning af historien og dens umiddelbare potentiale, var tvivlen på om projektet overhovedet kunne lykkes en trofast og nagende følgesvend undervejs i hele forløbet, fortæller hun. Men lysten til at teste sine egne litterære evner og nysgerrigheden efter at ‘undersøge, hvor langt jeg kunne komme ud’ drev hende videre mod det endelige resultat.

‘Kan jeg overhovedet finde ud af det; kan det overhovedet lykkes – og hvad sker der, når jeg arbejder på den måde?’, siger hun om de mange indre spørgsmål, der blev ved med at dukke op, og hun svarer selv i samme åndedrag:

‘Historien blev jo helt anderledes end de andre. Den er meget mere tju bang-agtig og historiefortælling med gåder, intriger og drama end de andre bøger, jeg har skrevet. Det har helt sikkert noget at gøre med tiden og stoffet og hele kulissen omkring.’

Maries læber er rosa og fyldige, hendes kinder er runde og bløde, og især når hun smiler; så træder de frem i hendes ansigt, glatte og indbydende som to små hvedemelsboller. Hun kaster nakken tilbage og skyder brystet op, så hendes barm fremstår endnu mere indbydende.

Skrevet af Michelle From Hoxer

Michelle From Hoxer (f. 1983) er uddannet journalist og muligvis den eneste af slagsen med et fag om Bob Dylan på sit eksamensbevis.

Skriv til Michelle

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *