En kantet affære – Henrik Rehr & Cav Bøgelund BLODBRYLLUP
BLODBRYLLUP er en rigtig god gammeldaws tragedie, hvor linket til det græske drama er meget markant: skæbne, slægt, skyld osv. – det er der alt sammen. Men netop denne bastante klassiske udførelse er med til at gøre tegneserien ret tung i bagdelen.
Citat
Felix Leonardo:
At tie stille og brænde op indvendig er den værste straf, vi kan idømme os selv. Tiden læger ikke alle sår. Når nogen trænger så dybt ind i os, kan intet rive det ud igen.
På den andalusiske slette skal et bryllup stå mellem to unge mennesker, der som egnens andre indbyggere er rundet af den stolte bondeæt, hvor gud, familien og hårdt arbejde med næverne vægtes højere end for meget snak og føleri.
Da det viser sig, at brudens tidligere elsker er efterkommer af den mand, der myrdede brudgommens far og ældre bror (arvesynd – tjek!), beslutter man at give freden en chance og lade fortiden hvile. Men drab på familiemedlemmer er ikke lige sådan til at tilgive i et samfund, hvor familiesammenholdet er en absolut nødvendighed for at sikre overlevelse, og det går naturligvis heller ikke så nemt. Det iltre spanske temperament er ikke berømt for ingenting og kombineret med skarpslebne knive ikke nogen lykkelig kombination. Dramaets titel begynder efterhånden at give sig selv.
BLODBRYLLUP omhandler en tid, hvor begreber som ære og blodhævn nok fyldte mere, end de gør for de fleste i dag. Nå ja, man behøver jo nok ikke kradse alt for meget i nutidens overflade før dramaet fra 1932 stadigvæk viser en aktualitet.
Det er de to danske tegneserietegnere Henrik Rehr og Cav Bøgelund, der i samarbejde har lavet en tegneserie over den spanske forfatter Federico García Lorcas drama. Henrik Rehr har stået for oversættelsen og bearbejdelsen af dramaet, mens Cav Bøgelund har tegnet.
Cav Bøgelunds tegninger er gennemførte i kombinationen af ekspressionistiske landskaber og persontegninger, der med genklang af kubisme har et udtryksregister nogenlunde som statuerne på Påskeøerne. Disse kantede stenansigter udtrykker de helt enkle følelsesmæssige modsætningsforhold a la vred/glad, hvilket gør det svært at involvere sig følelsesmæssigt i karaktererne.
Denne (fir)kantede fremmedgørelse kunne muligvis virke i en anden slags drama, men forekommer her lidt malplaceret. Hele grundintrigen i BLODBRYLLUP udspiller sig jo netop om følelser og galoperende ulykkelig kærlighed!
Jeg må ærligt indrømme, jeg ikke ved om det mest skyldes oplægget eller Rehr & Bøgelunds bearbejdning, men BLODBRYLLUP ender for mig som en uvedkommende oplevelse, selvom ideen med en tegneseriefortolkning af et dramatisk oplæg er meget interessant, og noget jeg personligt håber, vi vil se mere til i fremtiden.
