En kedsommelig, østrigsk spam-vind – Daniel Glattauer GOD MOD NORDENVIND
Daniel Glattauers internationalt storsælgende mailroman GOD MOD NORDENVIND er nu oversat til dansk. Den tager form efter et medie så moderne som e-mailen, men det gør den nu hverken original eller vedkommende.
Citat
Emne: En god dag!
Godmorgen. Ser du, Kære Leo, sådan begynder en god dag! Jeg åbner mailboksen, og der stråler en besked fra Leo Leike mig i møde. I går: dårlig dag. Ingen mail fra Leo. Slet Ingenting. Slet overhovedet ingenting. Ikke den mindste smule fra Leo. Hvad skal man stille op med sådan en dag? Leo, jeg må sige dig noget: Jeg tror vi skulle holde op. Jeg gør mig selv afhængig af dig. Jeg kan ikke vente hele dagen på at få en email fra en mand som vender ryggen til mig når han møder mig, som ikke vil lære mig at kende, som kun vil have mails fra mig, som bruger mine ord til at strikke en kvinde sammen efter sit eget hoved fordi de kvinder han møder i virkeligheden, sikkert plager ham langt over smertegrænsen.
Det hele begynder med en forveksling. Fru Emmi Rothner skriver til woerter@leike.com i den gode tro, at hun hermed kan opsige sit bladabonnement. På grund af en tastefejl får hun imidlertid ikke fat på forlaget (Like), men på privatpersonen Leo Leike, og herfra ruller historien. Historien om et kærlighedsforhold mellem to mennesker, der ikke eksisterer andre steder end i indbakken.
Hvad der starter som sjove kommentarer og overspringshandlinger, udvikler sig til at blive lidenskabelige erklæringer og intime fortællinger, og de to afsendere står snart over for en række aftvingende spørgsmål: Hvad for et rum er cyberspace egentlig? Kan det være intimt, eller vil det uafvendeligt pege på en afstand? Og mest påtrængende: er det muligt at træde ud, uden at fortryllelsen går tabt?
Det er denne logik, plottet forløber efter – maildialogens tvetydige karakter mellem nærhed og fravær – og den udgør romanens spænding. Som en flirt, eller et erotisk forspil, fremskriver Glattauer gentagende nye drejninger, tilnærmelser og forhalinger, der kan holde pirringen kørende og besnære ikke bare korrespondenterne men også læseren. Emmi og Leo, der arbejder som henholdsvis sprogpsykolog og webredaktør, burde mestre den vanskelige internetgrammatik, men de indfanges af et maskespil, der ikke skorter på gåder, gætteri og forstillelse.
GOD MOD NORDENVIND skriver sig ind i en ældgammel genre, nemlig brevromanen. Det er uden pen, blæk og postvogn, men den dramatiske effekt er den samme. Mens vellykkede (og – indrømmet – lidt bagstræberisk klassiske) brevromaner såsom Pierre Choderlos de Laclos’ FARLIGE FORBINDELSER og Samuel Richardsons PAMELA formår at skabe nuance og intrige i både handling og sprog, kommer denne moderne udgave imidlertid væsentligt til kort. Mailjargonen, der udgøres af forhastede og korte beskeder, afmonterer i sin hverdagstroværdighed al stilistisk finesse, og idet historien desuden er komplet simpel – mand og kvinde forelsker sig uden at have set hinanden – sidder man tilbage med følelsen af at blive snydt for noget. Glattauer synes ikke at have noget mere påtrængende på hjerte, end hvad der kunne have stået i en lægeroman.
At føre brevromanen op til en moderne kontekst er derfor både, hvad romanen taber og vinder på. Selvom e-mail-formen heller ikke er helt ny, er det den, der gør romanen bare minimalt interessant. Den sætter utvivlsomt en pirrende spænding op, som gør, at man hele tiden læser videre. Ikke desto mindre bliver GOD MOD NORDENVIND i kraft af e-mail-sproget også komplet uberigende og simpel, og læseren efterlades med en eftertanke på størrelse med den, man har efter at have læst sin – ja, mailbox.
Måske er GOD MOD NORDENVIND fin på en rastløs sommerferiedag, hvor man ikke har læst e-mails dagen lang på arbejdet, og det desuden er for varmt til, at man kan overskue sætninger i mere end ét led. Ellers kan det rent faktisk være, at den er god mod nordenvind, og man kan bruge den som isolation i sit utætte sommerhus.
