En klassiker iklædt forskning – Karen Blixen SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER
Lige så interessant denne genudgivelse af Karen Blixens debutbog kan være for nørden, lige så overflødigt kan ekstramaterialet – dvs. godt 50 % af det samlede sideantal – forekomme for den almene læser.
Citat
Syndfloden over Norderney
Men selv Frøken Malin havde ikke undgaaet den almenmenneskelige Skæbne. Hun havde haft sin Kærlighedshistorie. Da hun var niogtyve Aar, efter sin Tids Begreber allerede en gammel Jomfru, besluttede hun, at hun alligevel vilde gifte sig og saa sig om efter en Ægtefælle (…). Malin, for sit Vedkommende, udvalgte sig Prins Ernst Theodor af Anhalt. Denne unge Mand var sin Tids Afgud. Af ædel Byrd og overmaade rig, for hans Moder var en født russisk Storfyrstinde, var han desuden skøn som en Engel, en bel-esprit og en Løve af Juda som Kriger.
Tekstkommentarer
Ernst Theodor af Anhalt: navnet på prinsen af hertungdømmet Anhalt er givetvis efter prins Ulrich-Theodor af Anhalt-Dessau, der optræder i den svenske kritiker og forfatter Oscar Levertins (…) Rococo-noveller (…).Efterskrift
Som forfatter arbejde Karen Blixen netop som bricoleur, der brugte personer fra anden litteratur og kunst – som hun sammenblandede for at skabe (…).
Som en af Danmarks største forfatterinder har Blixen længe været en del af den danske kulturkanon. Det er derfor ikke mærkeligt, at Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har valgt at udgive Blixens værker i en såkaldt tekstkritisk udgivelsesserie. Hvad det indebærer, vil jeg vende tilbage til efter at have kastet et blik på fortællingerne.
Skønt den megen prestige Blixen fik, da SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER udkom, og at det i dag stort set er uundgåeligt for elever i landets gymnasieskoler at stifte bekendtskab med det, kan jeg ikke frasige mig en tvivl om, hvad værket kan i dag.
Hvor Blixen i DEN AFRIKANSKE FARM er yderst moderne i forhold til sin samtid, bærer såvel sprog som historierne i SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER præg af at høre hjemme 100 år tidligere. Er man – som jeg – fan af Blixens beretninger om Afrika, skal man vide, at disse fortællinger (naturligvis) er væsentlig forskellige. Til forskel fra Blixens virkelighedsnære afrikabeskrivelser har SYV FANTASTISKE FORTÆLLINGER fået subgenren det fantastiske pga. deres flirt med det absurde – hvilket f.eks. kommer til udtryk, når en jomfruelig priorinde bytter skikkelse med en abe.
Novellerne er mig så verdensfjerne, at jeg ikke forstår mestedelene af dem. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, medmindre det fylder så meget, at man bliver i tvivl om, hvad man læser. Konsekvensen er, at jeg keder mig, og under læsningen har jeg betvivlet, hvorfor fortællingerne er relevante at læse. Hvis det da ikke er værkets receptionshistorie i sig selv, der, som et indblik til vores kulturhistorie, gør den interessant. Hvilket godt kan være et ok grundlag – det har trods alt drevet min læsning.
Lasse Horne Kjældgaard har forfattet efterskriftet, hvori læseren bl.a bliver sat ind i detaljer vedrørende værkets udgivelseshistorie og de ændringer, det har været udsat for undervejs. Hovedredaktøren Nicolas Reinecke-Wilkendorff står for et noteapperat, der præsenterer ordforklaringer, opklarer intertekstuelle referencer mm. Der kan ikke sættes en finger på ekstramaterialets grundighed. Det bør der heller ikke kunne, når mængden er så omfattende.
Man kan dog – igen – spørge sig selv om efterordets nødvendighed. Har man ikke før stiftet bekendtskab med Blixen, er det måske knap så interessant at læse om hendes valg af forlag. Derimod er historien om, hvorfor hun valgte forfatterlivet som sin levevej sjov, og er man en studerende, der skal beskæftige sig med værket er denne udgivelse et must. Efterordet er et grundigt katalog over relevante referencer.
Konklusionen lyder, at for Blixen-jomfruen er udgivelsen en voldsom mundfuld, men for den særlige interesserede kan det være som en smag af himlen. Skønt min egen interesse er svingende, er jeg glad for at have haft denne udgivelse i hånden.
