En tapper Lili Marlene – Lars Johansson SIGNE
Lars Johansson debuterer med en fantastisk god, detaljerig og tankevækkende roman om den unge danske pige, der bliver forelsket i den tyske soldat. 2. verdenskrig bliver set og oplevet med et forelsket blik, der ser uvidende og imponeret på de tyske handlinger.
Citat
Den sårede, mørkhårede kvinde har åbne øjne nu. Hun ser på Signe, vil hende noget. Signe rejser sig, men så forsvinder lyset igen og kvindens ansigt er borte. Det er, som om det er billeder, hun ser, billeder, der kommer og går med det stigende og faldende lys, ligesom i toget med ansigterne, der blussede op ved hvert sug på den cigaret. Hun havde prøvet på at gætte, hvor det næste ville dukke op, men kunne ikke. Lige sådan her, bedst som hun tror at have overblik, skifter billederne, og hun bliver usikker på, hvad det er, hun lige har set. Men kvinden med det brændte hår er hun sikker på. Hvad vil kvinden hende?
Tænk at opleve 2. verdenskrig midt på kampens mark og stadig være uvidende om jødernes forfærdelige vilkår. Tænk at gemme sig under en stillestående togvogn i udkanten af Dresden, da byen bliver sønderbombet i februar 1945. Tænk at forlade sin familie i det velstillede Danmark for at rejse ned gennem et krigshærget, fattigt, usikkert og sultent Tyskland. Tænk at blive så forelsket, at man vil gøre alt dette, blot for at være ved hans side.
Det er hvad den unge, danske Signe Gondrup gør, da hun endelig får mulighed for det. Den tyske soldat Felix Markworth, som hun blev forelsket i en sommerdag i Danmark, er rejst tilbage til det tyskbesatte Böhmen for at lede en våbenfabrik. Da hans kone bliver dræbt i et luftangreb, beder han Signe om at komme ned til ham. Hun skal være ved hans side som hans elskerinde og barnepige for hans tre børn. Det bliver en lang rejse gennem Tyskland for Signe, og da hun ankommer til virvaret på Prags banegård, begynder der snart en ny rejse.
SIGNE er usædvandelig som dansk-fortalt krigslitteratur, da sympatien er hos de tysk-venlige. Man oplever, hvordan det tyske folk stoler på Hitler og hans idé om Neuropa, de klæder sig fint på, da han har fødselsdag, og de bliver illusionsløse, da de opdager, at kampen er tabt for Tyskland. Så bliver det deres tur til at flygte fra både amerikanerne, russerne og de mystiske partisanere, der gemmer sig i skovene.
Romanen er baseret på en sand fortælling om Signe Gondrup, og Lars Johansson har længe arbejdet med hendes historie. Han blev belønnet med den store pris på dokumentarfilm-festivalen i Odense i 2005 for filmen DEN TYSKE HEMMELIGHED, der fortæller historien om Signe Gondrup set fra datterens side. Signe blev gravid ved en voldtægt efter krigen, og hun fødte en pige, Kirsten, i et amerikansk fængsel i Tyskland i 1946. Kirsten vokser op uvidende om sin mors skæbne hos sine bedsteforældre i Skanderborg. SIGNE kan ses som den lange forklaring til datteren Kirsten, for ved læsningen af romanen forstår man de svære valg, som den unge Signe måtte tage.
Signes historie er lang, og den indeholder både kærlighed og lidenskab for Felix og ømhed overfor hans tre børn, men den indeholder også ydmygelser og masser tapperhed, som da hun skal føre en lastbil fyldt af flygtninge gennem et farligt område, og endelig indeholder den det store tab, da Felix bliver ført bort af amerikanerne.
Jeg læste SIGNE med neglebidende spænding og stor begejstring. Jeg er imponeret over Lars Johanssons evne til at skildre de små detajler, de store scener og de smukke billeder. Beskrivelsen af Dresden, der bliver bombet er en formiddabel scene, og oplevelsen af at gemme sig i et beskyttelsesrum med ukendt og angste mennesker beskriver han så levende, at den kommer langt ind under huden på én.
SIGNE er en skildring af et Tyskland i forfald, og et nærbillede af en kvinde, der tappert forsøger at holde sig i live på trods af, at jorden ryster under hende igen og igen. Signe var en tapper og forelsket kvinde, og nu er hun hovedperson i den bedste roman, jeg længe har læst.
