En tynd kop te – Helle Juhl DA FRØKEN JENSEN BLEV MODERNE
Journalist og forfatter Helle Juhl gør sit bedste for grave historien om hele Danmarks kogekone Frøken Jensen frem, men det hjælper desværre ikke på at Katrine Marie Jensen forbliver en biperson i sin egen biografi.
Citat
Frøken Jensens første spiseseddel i Damernes Blad fra 6. april 1902:
Søndag: Urte-suppe med Vandbakkelser. Fransk Bøf med maitre d’hotel Smør. Appelsin-Fromage
Mandag: Risengrød med Øl
Torske-Filet med Kapers- eller Tomatsauce
Tirsdag: Klar Kødsuppe med Rosenkål
Kogt Kød med varm Svenske-Kompot og Peberrods-Sauce
Onsdag: Hvid Sago-Suppe. Risboller med Hachis
Torsdag: Farseret Hvidkaal. Ris-Karamel
Fredag: Kærnemælks-Suppe. Svine-Koteletter, Kartoffel-Mos med brunede Løg
Lørdag: Brunkaal-Suppe. Svinehjærter, steget som Beuf a la Mode, dertil kogte Kartofler.
Man kan godt forstå forlaget Lindhardt og Ringhof. Det må have været fristende at udgive en biografi om Frøken Jensen, for som titlen så rigtigt siger, er Frøken Jensen sandelig blevet moderne. Bogen er en af konkurrenten Gyldendals allerstørste succeser gennem tiden, og dét forlag har længe markedsført Frøken Jensen som indbegrebet af det danske køkken. Nye udgaver og oplag skyder frem og inden for de seneste år, er den også kommet som app til mobiltelefonen og i en særlig børneudgave.
Af den sparsomme information man kan finde om Frøken Jensen i DANSK KVINDEBIOGRAFISK LEKSIKON, lyder hun også til at have været en interessant person. Som forretningskvinde var hun en stor succes allerede i sin egen levetid, og hun formåede at omsætte den succes til et profitabelt varemærke, bl.a. ved at sælge bagepulver i eget navn, tage sig betalt for at omtale bestemte madvaremærker i sine kogebøger og ved at levere opskrifter til madproducenter og tidsskrifter. Meget atypisk for sin tid endte hun med at blive hovedforsørger for familien Melchior, hos hvem hun oprindeligt var husbestyrerinde og blev desuden mæcen for familiens yngste, Lauritz, der senere blev en kendt operasanger. En driftig og for sin tid usædvanlig selvstændig og moderne kvinde og helt oplagt at skrive en biografi om, ikke sandt?
Men ligesom Gyldendals seneste reviderede udgave af kogebogen fra 2010 ikke har meget tilfælles med originalen fra 1901, ender Helle Juhls forsøg på at kaste lys over Frøken Jensen ikke med andet end et uklart billede af en for længst forsvundet historisk person. Desværre for Juhl viser privatmennesket Frøken Jensen sig nemlig at have været en næsten lige så anonym person i sin samtid, som hun er i dag.
Foruden hendes kogebog, hendes ugentlige menuer i HJEMMET og sporadiske offentlige papirer omkring økonomi og boligforhold er der ikke bevaret meget information om Frøken Jensen. I mangel på stof bliver DA FRØKEN JENSEN BLEV MODERNE derfor ikke så meget en bog om Frøken Jensen, som det er en fortælling om tiden hun levede i og personerne omkring hende. Vi får at vide, at hun er vokset op i samme by som Henrik Pontoppidan, men at de sandsynligvis ikke har mødt hinanden, vi bliver præsenteret for billeder af fremmede familier på picnic, præcis som vi kunne forestille os, at Jensen har været det, og vi læser i overbliksform om samtidens politiske hændelser, men får at vide at Jensen ikke interesserede sig specielt for politik.
Juhl må hele tiden bruge vendinger som ’mit indtryk’, ’man kunne forestille sig’, ’måske har hun …’ og andre vage formuleringer for at maskere, at der er meget lidt kød på Frøken Jensens historie. Til forskel fra Jensen selv, har familien Melchior efterladt en del skriverier, og her er Jensen omtalt som en kærlig bifigur i deres liv. En væsentlig del af DA FRØKEN JENSEN BLEV MODERNE er reelt historien om Melchior-familien og deres gøren og laden. Forsøget på at skrive en biografi om damen bag Danmarkshistoriens største kogebogssucces er al ære værd, men resultatet af anstrengelserne er desværre en tynd kop te.
