Endelig! – Wilkie Collins KVINDEN I HVIDT
Det er dybt mærkværdigt, at dette hovedværk i britisk litteratur ikke har været tilgængeligt på dansk før. Men bedre sent end aldrig, og Christiane Rohdes oversættelse er i den grad ventetiden værd.
Citat
Dér midt på den brede lyse hovedvej, dér, som var den i dette øjeblik sprunget op af jorden eller faldet ned fra himlen – stod skikkelsen af en ensom kvinde hyldet fra hoved til fod i en hvid klædning. Hendes ansigt var vendt spørgende mod mit og hendes hånd pegede mod den mørke sky, der lå over London, da jeg vendte mig mod hende.
Jeg var alt for alvorligt forskrækket ved den pludselighed hvormed dette overordentlige væsen stod foran mig i denne dødstille natlige stund og på dette øde sted til at spørge om hvad hun ville. Den fremmede kvinde talte først.
‘Er dette vejen til London?’ sagde hun.
Den britiske forfatter Wilkie Collins (1824-1889) efterlod sig et enormt forfatterskab, men i dag huskes han kun for to romaner: THE WOMAN IN WHITE (1860) og THE MOONSTONE (1868). De er til gengæld kanoniserede værker i britisk litteratur og fundament for en hel genre, nemlig ‘the sensation novel’, der med sit miks af gotisk uhygge og biedermeiersk moral ikke alene var en af Victoriatidens absolut mest populære, men også på længere sigt dannede skole. Det er således almindeligt anerkendt i dag, at THE WOMAN IN WHITE og THE MOONSTONE blev toneangivende for udviklingen af den angelsaksiske krimi- og spændingstradition.
THE WOMAN I WHITE – der nu endelig foreligger på dansk under titlen KVINDEN I HVIDT – tager som så mange andre victorianske romaner udgangspunkt i dobbeltgængermotivet. Den unge, sympatiske tegnelærer Walter Hartright møder indenfor få dage to kvinder, der er nærmest identiske: Først den sindsforvirrede, mystiske hvidklædte kvinde, han træffer en sen aften på en øde vej i London; siden den smukke, blide og fornemme Laura, som han bliver tegnelærer for og forelsker sig i. Mødet med de to kvinder ændrer Walters liv for altid, for snart er han hvirvlet ind i et spind af løgne og forviklinger, der alle peger på en forbindelse mellem de to, men hvilken? I dette mysterium ligger romanens dramatiske nerve, og herfra udvikler den sig til en på én gang grum og smuk fortælling om kærlighed og hævn, om fortidens lange skygger og de afgrundsdybe hemmeligheder, der, når de afsløres, lægger alt øde.
KVINDEN I HVIDT er intet mindre end en sindssygt spændende roman. Til trods for, at den har 150 år på bagen, virker den på intet tidspunkt utidssvarende. Tværtimod formår Collins som få af sine senere epigoner at fastholde sin læser i en tilstand af nervepirrende og åndeløs ‘thrill’ fra start til slut.
Det skyldes formentlig i høj grad Collins’ fortælletekniske greb, som bestandig river tæppet væk under læseren og samtidig hele tiden føjer nye spor, nuancer og facetter til fortællingen. KVINDEN I HVIDT fortælles således på skift af rundt regnet elleve forskellige personer i romanen: Hver og en giver de deres version af begivenhederne eller føjer en forhistorie til, som med ét sætter det hele i et nyt lys. Resultatet er en realistisk, nærmest dokumentarisk form, hvor alle – ofre, forbrydere, vidner, efterforskere, venner såvel som fjender – kommer til orde og dermed peger på, hvor mangefacetteret, dynamisk og komplekst ‘forbrydelsens element’ er.
Der er al mulig grund til at takke forlaget Tiderne Skifter for at have gjort THE WOMAN IN WHITE tilgængelig på dansk, oven i købet i en fremragende oversættelse af Christiane Rohde. At forlaget også planlægger at udgive Collins’ andet mesterværk, THE MOONSTONE, i dansk oversættelse, kan vel kun afføde ét ord: Respekt!