Endnu en historisk tovtrækker – Majken Bloch Skipper SLÆGTEN 3: FLAGET FRA HIMLEN


Stilen fra de to forrige bøger i serien SLÆGTEN bibeholdes desværre i FLAGET FRA HIMLEN, hvor en ny stereotyp helteskikkelse, Kristoffer Dane, går så grueligt meget igennem. Derigennem opnår man dog ingen dybere fornemmelse for hovedpersonen.

I Aschehoug og Det historiske hus´ fiktive danmarkshistorie, med udgangspunkt i slægten Dane, er vi nået til Valdemarernes storhedstid. Her er der samling på riget, fremgangstid både for handel og kultur, og ekspansion i form af korstog, f.eks. til Estland.

Bogens hovedperson, Kristoffer Dane, er tæt på den politiske og kirkelige magt i Danmark, og gennem ham oplever læseren Valdemarernes Danmark. Men det er ikke blot Danmark, man får et indblik i, for Kristoffer er meget, meget berejst for sin tid. Han bliver bl.a. sendt til Paris, hvor han får smag for den skolastiske tænkning, som prægede de intellektuelle højborge i middelalderen.

Forfatteren til FLAGET FRA HIMLEN, Majken Bloch Skipper, vil tydeligvis gerne vise Kristoffer som produkt af sin tid. Det kommer f.eks. til udtryk i en ufrivilligt komisk passage, hvor Kristoffer tænker over kunsten at nærme sig piger, med det formål at nedlægge dem:

– Det var næsten som et stykke matematik. Der var lovmæssigheder og årsager og virkninger. Man skulle bare kunne læse dem rigtigt – i udregningens tal og streger og i pigens ansigt og bevægelser.

I passager som denne bliver det desværre alt for tydeligt, at Kristoffer er en konstruktion, og han bliver derfor ikke en person med dybde. Men også i andre henseender kommer Kristoffer til at fremstå som en konstruktion. Først og fremmest p.g.a. den ensidige overlegenhed han fremviser. Der er ikke grænser for hans intelligens, kvindetække eller talegaver. På dette punkt ligner han til forveksling de forrige hovedpersoner i SLÆGTEN-serien, og man længes efter de brister og ambivalenser, som kunne tilføre serien en smule dybde.

Til trods for en udvikling, der tyder på, at alle bøger i serien kommer til at have de samme kedelige træk, må man stadig håbe på, at den fremragende ide kommer til at få en tilsvarende spændende udfoldelse som skønlitteratur. Og få ting ville ændre meget. F.eks. ville en jeg-fortæller og mere direkte tale skabe en helt anden roman. Den glæder jeg mig til at læse.

Skrevet af Rebekka Byberg

Rebekka Byberg er en knivskarp historiker med speciale i moderne europæisk historie og politik. Men historie og politik er jo ikke alt, så man kan også finde hende hjemme i lænestolen med en skønlitterær bog (fra Lykke-Per til Harry Potter), i biografen (fra Coen-brødrene til Bollywoodbaskere), til en koncert (rock"n"roll) eller på en badmintonbane (fra spektakulær offensiv til systematisk defensiv).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *