Enkelt, komisk og målbart – Pär Thörn TIDSSTUDIEMANDEN
Svenske Pär Thörns lille arbejdspladsroman er en stor gave til de danske læsere. TIDSTUDIEMANDEN er nemlig både poetisk industrihistorie og komisk samfundskritik.
Citat
En morgen, tolv minutter efter at morgnens kaffepause er slut (det vil sige når sidste mand forlader frokoststuen), kommer der konsulenter fra vores finske moderselskab. De instruerer vores arbejdere.
Centrale beslutninger er blevet taget på sekretariats- og administrationsniveau som derefter er blevet formidlet videre ned gennem hierarkierne, og nu skal de forankres i produktionsleddet. Skruerne skal skrues med en anden vinkel. Boremaskinerne skal styres ved hjælp af styrepinde i stedet for knapper. Den nye teknik skal være håndterbar, og inden for to uger vil den nye håndterbare teknik påvirke produktionen i en positiv retning. Og denne forandring, denne øgning af kapacitet, skal være målbar. Jeg tager tid og alt går langsommere end normalt. Jeg tager tid og håber at noget vil ske. Mine arbejdskammerater siger med deres stemmer og kropssprog:
– Håbet er det sidste som forlader mennesket.
Jeg tæller sekunderne og flakker med øjnene, søger efter en linje af en slags at holde mig til.
TIDSSTUDIEMANDEN handler om en funktionær, hvis opgave det er at tage tid på Sveriges industri, så produktionen kan effektiviseres og rationaliseres. Romanen følger Tidsstudiemandens liv fra de tidlige oplevelser med tid og tidstagning i skolen, over hans første ur, som han får i syv års fødselsdagsgave, til hans arbejde som tidsstudiemand i det samme firma gennem flere årtier.
Pär Thörn, født 1977, er både lydkunstner, performanceartist og avantgardepoet, men har nu skrevet en uhyre relevant og aktuel roman. TIDSSTUDIEMANDEN udkom på svensk i kriseåret 2008 og peger utrolig skarpt og med stor, men underspillet, humor på en række af farer og problemer, der findes i et industrialiseret og effektiviseret samfund, hvor produktion og forbrug er grundlæggende værdier.
Tidsstudiemanden udfører sit arbejde med en nidkær selvsikkerhed og professionel grundighed, der afspejler industriens urokkelige tro på fremskridt, udvikling og profitmaksimering.
En fremskridtstro, der kan synes absurd med samtidens outsourcing, serviceøkonomi og produktionsflugt i lande som Sverige og Danmark. TIDSSTUDIEMANDEN handler om en tjenestemand, men romanen er også en kritik af det moderne samfunds kapitallogik og af selve fænomenet ‘arbejde’, der ellers for de fleste er en helt uomgængelig selvfølgelighed.
Tidsstudiemandens liv løber over 91 meget korte kapitler. Fem linjer, ti linjer, en halv side – måske en hel. I de små prosastykker, der ligner arbejdsnotater eller dagbogsoptegnelser, formidles en stor mængde data fra hovedpersonens liv: arbejdsdage, fritidsbeskæftigelse, spiste pølser. Indblikket i Tidsstudiemandens liv rummer kun få oplysninger, der ikke er arbejdsrelaterede. Der er ingen venner, kærester, koner eller børn. Til gengæld er der chefer, sælgere, arbejdere og hovedpersonens mentor Roland Hedåker.
Effektivisering og rationalisering gennemsyrer Tidsstudiemandens sprog og hans hele tankegang. Med stor humor og ironi lader Pär Thörn arbejdet og produktionsprocessen trænge dybt ind i hovedpersonens tilværelse. Han tæller alting, altid. Hans blik er ‘sagligt og krystalklart’ når han ‘tager tid på bevægelsesmønstre’ og ‘noterer og foretager sammenligninger’.
Tidsstudiemanden er først og fremmest tidsstudiemand, dernæst borger eller individ.
Kamilla Löfströms fordanskning af det svenske er lige på kornet. Der er ingen slinger i valsen og ingen irriterende svedismer i teksten, der til fulde bevarer sit knappe, professionelt registrerende og alligevel hastige særpræg. Der er både noget latterligt og noget næsten lyrisk over romanens sprog.
Alle romanens specifikke detaljer er samtidig almene. Tidsstudiemanden er et produkt af og et symptom på tiden. TIDSSTUDIEMANDEN fremskriver gennem hovedpersonens livshistorie en vittig og vigtig samfundskritik, der i overlegen underspillet stil sætter spørgsmålstegn ved arbejdets og lønmodtagerens plads i samfundet. Og ved tiden og det målbares centrale placering i vores bevidsthed.
Forlaget hævder i pressematerialet, at det kun tager ‘en time, 23 minutter og 31 sekunder af dit liv at læse TIDSSTUDIEMANDEN.’ Hvis det er Antipyrines læsehastighed vil forlaget nok have gavn af at få vurderet mikropauser og arbejdsmomenter af en årvågen og pligtopfyldende tidsstudiemand. For denne anmelder formåede at læse Pär Thörns roman så hurtigt som en time, 15 minutter og 55 sekunder.
