Enlig super-mor med knyttede næver – Sissel-Jo Gazan DINOSAURENS FJER
Gazan har skrevet en underholdende krimi om mord på Københavns Universitet. Plottet er godt, sproget ikke noget at råbe hurra for.
Citat
”Jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen med det …,” sagde Anna.
”Han er her,” sagde Tybjerg.
”Hvem?”
”Freeman.”
”Hvorfor tror du det?”
”Forstår du det virkelig ikke?” Tybjerg rystede på hovedet. ”Der er fuglesymposium i weekenden, og Freeman skal tale derude. Et såkaldt kulturindlæg, står der på nettet, som er deres måde at sige, at hans indlæg fagligt set er røv og nøgler. Alligevel skal han tale. I en hel time. Om fuldkommen latterlige emner, som han har talt om tyve gange før. Det er et skalkeskjul, det er, hvad det er.”
”Skalkeskjul for hvad?”
”Jeg ved ikke, hvordan det er gået til, Anna,” Tybjerg så pludselig meget urolig ud. ”Men Freeman må have fundet ud af, hvad du arbejder med. At vi pønser på at udradere ham én gang for alle. Helland og jeg har brugt de sidste ti år på at dekonstruere Freemans faglige troværdighed, og det er støt og roligt lykkedes. Nu er han trængt op i en krog og…”
”Clive Freeman er en gammel mand,” indvendte Anna.
”Han angreb mig,” hviskede Tybjerg. ”For to år siden. I Toronto. Han havde en ring på, og han slog mig med vilje med den hånd”
Egentlig er det besynderligt, at Sissel-Jo Gazans fjerde roman DINOSAURENS FJER har fået lov at ligge uberørt på redaktionen i flere måneder i betragtning af de anmeldelser, bogen har høstet andre steder. Tilbage i september var både Berlingske, Ekstrabladet og Jyllands-Posten parat med fem solide stjerner. Mens Politikens Anette Dina Sørensen ovenud begejstret krævede en filmatisering af Gazans ‘fremragende krimi’.
Selv er jeg lidt mere forbeholden, hvilket jeg skal vende tilbage til. DINOSAURENS FJER er bestemt underholdende og vil sikkert gøre sig glimrende som spændingsfilm, men nogen stor skrivekunst leverer Gazan ikke.
Romanens hovedperson er den unge alenemor og biologistuderende Anne Bella Nor, der i sit speciale forsøger at sætte punktum i en årelang fejde mellem to forskningspositioner, der strides om, hvorvidt fugle er eller ikke er direkte efterkommere af dinosaurerne. Anna er overbevist om det første og i færd at lægge sidste hånd på sit specialeforsvar, da hendes vejleder professor Helland findes død på sit kontor. Med afbidt tunge og Annas speciale i hænderne. Sporene fører ind i universitetsmiljøet: en verden befolket af hovedmænd og -kvinder med kølig intelligens og koldt karriereblod i årene.
Den stakkels kriminalkommisær Søren Marhauge, der er udset til at rede trådene ud, har mere end almindelig svært med at begå sig på universitetsgangene. Han beder Anna om hjælp, og dermed begynder et lyngnistrende parløb med vekslende synsvinkler, der fører læseren langt ind i fortællingens gådefulde biologi.
Spændingen er i top hele vejen igennem. Alligevel kan jeg ikke lade være med at ærgre mig en lille smule. For samtidig med, at DINOSAURENS FJER er stærkt underholdende, er den også irriterende middelmådig, hvilket ikke er nær så paradoksalt, som det lyder. Flere anmeldere har sammenlignet DINOSAURENS FJER med Dan Browns DAVINCI MYSTERIET, og den sammenligning er – på godt og ondt – både rigtig og illustrativ. Ligesom Brown er Gazan en fremragende plotmager, der holder kortene tæt til kroppen, veksler mellem flere forskellige synsvinkler og skifter spor lige præcis der, hvor læseren allermest ønsker, at hun måtte fortsætte: Det ene kapitel tager det andet, uden det er muligt at lægge bogen fra sig.
På minussiden er sproget hos Gazan lige så uopfindsomt kedeligt, som det er hos Brown. Båret af omstændelig dialog, fortællende resume og triviel scenisk beskrivelse. Ikke en eneste gang tænke jeg: Fedt! Sikke en passage, men ærgrede mig gang på gang over Gazans gumpetunge almindeligheder.
DINOSAURENS FJER lægger op til hurtiglæsning, og holder man sig til det, går det for det meste fint. Et glimrende plot kan sagtens løfte en fortælling, selvom sproget er på det jævne. Men kun indtil man kender gåden, vel at mærke. Og heri består mit forbehold. Gode bøger kan tåle at blive læst to gange. Det kan DINOSAURENS FJER ikke.
