Ensomhed på første klasse – Kristian Ditlev Jensen ORD I ORIENTEKSPRESSEN
Tag på togrejse med en mesterlig fortæller.
Citat
Og i Indien bliver jeg mindet om, at jeg altid har elsket historier, der begynder med det lille ord ‘og’. Man kan allerede fra første ord mærke, at det er historier, der kører rundt og rundt i én stor cirkel. Og på den måde rummer det lille ord hele historien.
De fleste af ordene i Orientekspressen kendte jeg godt i forvejen fra DSB’s månedsmagasin Ud & Se, hvor de sidste år udkom i en lang og glimrende artikelserie. Forfatteren Kristian Ditlev Jensen blev hyret af bladet til at foretage en række togrejser på første klasse rundt omkring i verden, og for denne drømmetjans kvitterede han med et dusin fremragende rejsebeskrivelser, som vi andre så kunne læse i Kystbanen på vej hjem fra arbejde. Og det har jeg gjort med stor fornøjelse.
Nu er artiklerne udkommet igen. Denne gang på bogform. Bundet sammen af en håndfuld aforismer og småessays, hvor forfatteren belevent reflekterer over stort og småt i forhold til det at rejse. Stilen er strengt personlig, a la rejsedagbogens, og ORD I ORIENTEKSPRESSEN kan udmærket læses som en roman, fortalt af en rasende interessant hovedperson. Det er Kristian Ditlev Jensen, der oplever, det er hans pen, der fremtryller de sansemættede situationer, og til syvende og sidst er det ham, som bliver ved med at interessere og forundre læseren. Stillet til skue midt i al den ekstravagante luksus, som rejser på første klasse åbenbart kan frembyde.
På den ene side er Ditlev Jensen typen, der spiser fine oste med sølvske, er generøs med drikkepengene, nyder en Jack Daniels i ensomhed, er dus med Allen Ginsberg, og kender en god shiraz-vin, når han smager den (duften af røde bær, antydningen af hestegødning samt syren fra egetræet skulle efter sigende være en god indikation). Det billede svarer meget godt til portrættet på flappen, hvor en velnæret verdensmand i sort jakkesæt og skjorten knappet op i halsen smiler selvtilfreds over egen fortræffelighed. Det er den Ditlev Jensen, der for et par år siden gav os den helt store gastronomiske mundfuld med romanværket LIVRET. Han, som flamboyant nedfælder sit manuskript med fyldepen i en stor håndbunden notesbog.
På den anden side sidder en eftertænksom forsigtigper i et nonnekloster i Italien og præker: småt er godt, mens han samler trådene til den endelige bogudgave og ærligt erkender: Jeg har aldrig været god til at være alene. Det er herfra, han skriver essayet Togtraumer. Om sins barndoms togrejser frem og tilbage mellem Holbæk og København. Mellem mor og far og den mand, som misbrugte ham. Det, som han skrev om i debutværket DET BLIVER SAGT.
Og det er i denne vekslen, at Kristian Ditlev Jensen og ORD I ORIENTEKSPRESSEN interesserer mig. I vadestedet mellem det kvalmt luksuriøse og inderligt menneskelige. Læg dertil hans fremragende menneskeiagttagelser og interessante kulturbeskrivelser, så ved du nogenlunde, hvor rejsen bærer hen. Og at manden over for dig er en mesterlig fortæller.
