Ensomheden i kalejdoskop – Amos Oz MELLEM VENNER
I sin smukt fortalte novellecyklus om livet i en israelsk kibbutz fanger Oz med sit sanselige sprog den ensomhed, som af alle steder netop ikke burde kunne eksistere her.
Citat
Da Osnat kom tilbage til sit værelse, skænkede hun sig et glas koldt vand med citronsirup og tog sandalerne af. Hun stod barfodet ved det åbne vindue og grundede lidt over, at de fleste mennesker lader til at have brug for mere varme og ømhed, end andre er i stand til at give, og at ingen af kibbutzens komiteer nogensinde ville kunne dække differencen mellem udbud og efterspørgsel. Kibbutzen, tænkte hun, laver små ændringer i den sociale orden, men menneskets vanskelige natur ændrer sig ikke. En afstemning i en komité ville aldrig kunne udrydde misundelse, smålighed eller jalousi. Hun vaskede glasset af og stillede det med bunden i vejret i opvaskestativet, tog tøjet af og gik i seng.
Ikke mange forfattere formår ligeså godt som Amos Oz at skildre et lands historie gennem få personers skæbne. Siden EN FORTÆLLING OM KÆRLIGHED OG MØRKE, der fanger staten Israels unge år gennem drengen Amos’ personlige historie, har denne anmelder været solgt. I denne, Oz’ seneste udgivelse, er handlingen lagt i den israelske kibbutz. Endnu engang løfter handlingstråden sig op gennem bogens persongalleri i behandlingen af flot drejede eksistentielle tematikker. Oz mestrer sine fortællinger til fulde!
I MELLEM VENNER ligger kibbutzen Yekhat som en oase i den golde ørken ikke langt fra Tel Aviv. Her i sluthalvtredserne bor en samling vidt forskellige jøder, med det til fælles at ville dedikere sig til fællesskabet ud fra en socialistisk og zionistisk tankegang. For de fleste af beboerne er ideologi dog længere fra praksis, end de vil vedkende sig.
Bogen er bygget op som en novellecyklus, hvor hvert af dens otte kapitler har en ny hovedperson. Oz har valgt at fokusere på skæbner, som alle, på hver deres måde, er alene og ensomme. Desuden springer et væld af bipersoner frem, og bliver levende for læserens blik. Novellernes hovedpersoner optræder ligeledes som bipersoner i andre noveller. Som i et kalejdoskop ser man menneskene i forskellige konstellationer og fra forskellige synsvinkler. Gennem de forskellige dele danner der sig et helstøbt billede af kibbutzens beboere samt kibbutzen som samlet gruppe. Man føler sig her blandt bekendte og fatter sympati for enkeltpersonerne langt mere end for fællesskabet.
For i Kibbutz Yekhat ligger fordømmelse og spot fra fællesskabets side ikke fjernt. Man skal som enkeltperson ikke træde mange skridt ved siden af, før alle andre ved det og har en holdning dertil. De fleste personer i bogen har på et eller andet tidspunkt selv været centrum for kibbutzens sladder, som de til gengæld efterfølgende gerne deltager dobbelt engageret i – måske netop af samme grund.
Flora og fauna omkring de i kibbutzen små asketisk indrettede huse bliver til symboler på protagonisternes følelsesliv, som ofte antydes at være meget mere stormfuldt, end de vil og må være ved. Alle de uforløste længsler og drifter, som kibbutzens beplantning symboliserer, skildres sanseligt og drømmende gennem novellernes poetiske sprog og rammer læseren hårdt og klart.
Flere af kibbutzens sociale strukturer kritiseres direkte i bogen. Bl.a. børnenes adskillelse fra deres forældre og forholdet mellem mænd og kvinder. Således tænker sekretæren Yoav
– at kibbutzlivet fundamentalt set var uretfærdigt over for kvinder og næsten uden undtagelse tvang dem ind i servicejobs som madlavning, rengøring, børnepasning, vask, syning og strygning. Kvinderne her burde have fuld ligestilling, men de blev kun behandlet som ligemænd, hvis de opførte sig som mænd og lignede dem. De måtte ikke bruge makeup og skulle undgå ethvert tegn på kvindelighed.
Amos Oz boede selv i Kibbutz Hulda i mere end 25 år, og kender på denne måde mere til livet her end de fleste andre. MELLEM VENNER er på mange måder et opgør med dette liv. Kibbutzen som den så ud for mere end halvtreds år siden bliver også et spejl for nutiden.
Ideen om fællesskabet og de socialistiske idealer er i dag mere eller mindre kuldsejlede i den israelske kibbutz ligesom i resten af verdens samfund. I bogen ser vi nogle af de mulige grunde til hvorfor. Disse kan løftes op og overvejes i mange andre forhold. Det er smukt og rørende præsenteret i denne lille perle af et værk.
