Af | 6. oktober 2006

Et helt nyt liv – Ali Smith EN FREMMED BANKER PÅ

Det er svært ikke at blive frustreret, når en roman er plotmæssigt fantasiforladt og samtidig har en påfaldende ligegyldig hovedperson. Men skotske Ali Smiths danske debut er faktisk – klichéer og moraliseren til trods – en nogenlunde læseoplevelse.

Citat

Lige før den sekvens, hvor strømerne arresterer Terence Stamp og burer ham inde, som han fortjener, havde hun fæstnet hælene bag ryggen på ham, og min noget overraskede far smuttede gryntende ind i hende, hvorved han præsenterede hende for bogstaveligt talt en million muligheder, hvoraf hun valgte en.
Hej.
Jeg er Alhambra, opkaldt efter det sted jeg blev undfanget.
Tro mig: intet er tilfældigt.
Fra min mor: ynde i modgang; brugen af mystik; hvordan jeg skal få, hvad jeg ønsker. Fra min far: Hvordan man forsvinder, hvordan man ikke eksisterer.

Tingene ser ikke alt for lyse ud for familien Smarts fire medlemmer. 13-årige Astrid gider kun betragte verden igennem et videokamera, og storebror Magnus er gået i stå, efter han indirekte har været skyld i en piges selvmord. Mor Eve har skriveblokade og stedfar Michael er dømt til at være en rastløs sjæl, så længe der er studiner på litteraturfakultetet, han endnu ikke har dyrket sex med.

Nu har familien Smart så lejet et sommerhus i Norfolk, der viser sig at være en del mindre interessant end brochuren lovede. Det kunne dårligt blive værre. Men pludselig er hun der bare, dårende dejlige barfodede Amber. Hendes bil er gået i stå, hun får lov til at overnatte, og snart har hun vendt op og ned på de fire staklers triste tilværelse.

Det er igennem hvert familiemedlems øjne, at bogen bliver fortalt, hvilket er en effekt, der kræver sin forfatter for ikke at falde til jorden. Men det lykkedes faktisk, og endda ganske godt. Udover at Smith meget præcist formår at indfange og levendegøre de fire figurer gennem nogle meget forskellige stemmer, leger hun også stilistisk med teksten, så den matcher personen. Eksempelvis er Astrids barnlige stemme en broget bevidsthedsstrøm af virkelighed og fantasi, mens Michaels overbelæste postmoderne sind på et tidspunkt kammer over i sonetter, der beretter om hans ubændige trang til at knalde Amber. Det er stort.

Hvad der derimod ikke er stort, er det totalt håbløse plot og dets katalysator Amber. Der er ikke ligefrem akut mangel på romaner og film, hvor hovedpersonen lever et trivielt liv, indtil en eller anden mystisk, frisindet og helt igennem karismatisk personlighed dukker op og sætter gang i festen. Peter Pan og Fight Club er to vellykkede eksemplarer skåret over skabelonen. De vinder på den opdukkedes stærke personlighed og skæve, men tankevækkende verdensanskuelse.

Men Amber er ikke specielt fascinerende, faktisk det stik modsatte. Man har ikke rigtig andet at forholde sig til end familiemedlemmernes forsikringer om, hvor fantastisk hun er. Hendes humor er nemlig flad tanteagtig, hun moraliserer og hendes indsigter (som læseren konstant skal beriges med) begrænser sig til trivielle fun-facts og Gajol-pakke visdom.

Denne påtrængende og studentikose insisteren på hele tiden at være dyb manifester sig også i et overforbrug af åbenlys symbolik. Det gør måske nok bogen til enhver halvdoven gymnasielærers våde drøm, men de fleste andre vil formentlig foretrække ikke at få symbolikken serveret i tommetykke skiver. Lad os her blot konstatere at Eves eksmand hedder Adam, at første kapitel hedder ‘begyndelsen’ osv. osv.

Så er der de konstante referencer til Irak-krigen. De får aldrig en funktion i fortællingen, andet end at gøre læseren opmærksom på, at Smith er imod krigen – skriv et vredt læserbrev i stedet, tak.

Det ville være forkert at sige, at EN FREMMED BANKER PÅ er en god roman, selvom den både er stilistisk opfindsom og jævnt underholdende hele vejen igennem. Den er alt i alt en frustrerende oplevelse, ikke mindst fordi den netop har disse åbenlyse kvaliteter, og man derfor ikke bare kan kyle den ud af vinduet.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også