Et rigtigt tidsskrift – RECEPTION #56
RECEPTION NR. 56 har overskriften ’Fortælleren’, men er nu først og fremmest en samling sikre analyser og anmeldelser fra morgendagens litterater.
RECEPTION har sin rod på Institut for Nordisk Filologi på Københavns Universitet, og redigeres af studerende derfra. Artiklerne skrives ligeledes primært af studerende (eller nogle der har været det for ikke alt for længe siden), og RECEPTION kan derfor lidt populært betegnes som de danskstuderendes skoleblad. Men denne karakteristik yder ikke indholdet retfærdighed, for ambitionen er helt klart at lave noget, som henvender sig til alle med seriøs interesse for litteratur. Derfor har bladet inden for de seneste år forandret sig fra en samling sammenklipsede fotokopier, med en del studiesladder og plidder-pladder, til noget der ligner og er et rigtigt tidsskrift – med et lækkert omslag (sidernes layout er dog stadig lidt for billigt og trist).
Nummer 56 har overskriften ’Fortælleren’, og ifølge indholdsfortegnelsen hører de fem første bidrag til under dette tema. Det drejer sig om et interview med Pablo Henrik Llambias, analyser af Poul Vads TABER OG VINDER, Jan Sonnergaards WILLIAM og (med lidt indledende teori om Horace Engdahls ’stemmebegreb’) Henrik Nordbrandts POSTKONTORET, samt en anmeldelse af antologien NARRATOLOGI. De fem udmærkede bidrag ligner til forveksling interviews og analyser i tidsskrifter, der ikke har overskriften ‘Fortælleren’, og man kan undre sig lidt over, om det var helt nødvendigt, at finde denne frem til dette nummer?
Derefter følger en analyse af den ordknappe og knivskarpe nordmand Kjell Askildsens sene forfatterskab, en ganske lang første del af en novelle af dansk-tyskeren Julian Blaue, et par anmeldelser og en artikel om et glemt værk af en ligeså glemt forfatter.
Det gælder forfatteren Aase Hansens EBBA BERINGS STUDENTERLIV fra 1929. Artiklen forsøger, med lidt opbakning fra nogle litteraturhistorier, at overbevise om, at denne bog slet ikke er helt og aldeles ligegyldig. Men det gøres ret uengageret, og selve referatet viser tydeligt, at der er tale om en flad og banal bog. Derfor legede jeg med tanken om, at bog og forfatter slet ikke eksisterede, og at der altså var tale om en parodi. Ikke mindst uddraget fra bogen var i så fald lige i øjet, præcist gengivende en fuldstændige død mellemkrigsstil, hvor forfatteren hænger ubehjælpsomt fast i en nær fortid og ikke forstår, at såvel verden som litteratur har forandret sig afgørende. Desværre eksisterer EBBA BERINGS STUDENTERTID, hvorved parodien jo mister en hel del, ikke mindst sin status af parodi. Til gengæld kender man så navnet på endnu en forfatter, man bør forsøge at glemme igen.
Hvis man vil se eksempler på, hvordan nutidens studerende går til litteraturen, er RECEPTION et oplagt, og meget billigt, sted at gå hen. Det er ikke tordenskjolds litterære soldater, der tager endnu en tur i manegen, men derimod folk der vil ind på scenen. Engagementet er tydeligt, skribenterne vil gerne vise deres faglige evner frem og der er tilsyneladende ikke megen tøven nogen steder. Man kan næsten savne lidt mere ungdommelig kækhed og spræl, for hvis ikke her, hvor så?
