F-ordet – Carsten Andersen FORFATTERE I FORHØR


11 danske forfattere samtaler vidende og underholdende med Politiken-journalist Carsten Andersen om forfattergerning og Nobelprisdrømme.

Citat

Hvad ville du lave, hvis du ikke var forfatter?

Jeg har været handikaphjælper, og jeg har i ni år været sekretær på et kunstgalleri. Det ville jeg til enhver tid også kunne gøre igen.

Pablo Henrik Llambías

Jan Sonnergaard gør det. Peter Adolphsen gør det. Kirsten Hammann gør det. Med en snert af storhedsvanvid drømmer de om store priser og udødelighed. Men samtidig bliver de alle holdt til jorden af en umiskendelig følelse af mindreværd og frygten for at blive afsløret. Denne vekslen mellem at føle sig som et nul og så holde sin telefon åben i begyndelsen af november, når Nobelprisen i litteratur uddeles, er ikke kun sund, men også en nødvendig drivkraft for forfatterne. Altid må man som forfatter revidere sit værk, aldrig må man blive for dygtig til det man gør, altid må man forny sig. Tro på, at man har noget at sige andre mennesker, men også vide, at de måske ikke orker at læse alle 600 sider – som derfor må skæres ned.

Hen over sommeren 2006 kunne man i Politiken læse sjældent lange og velskrevne interviews med en flok velrenommerede og skattede forfattere, alle omkring de 30 og de fleste med et stort godkendtstempel i form af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat med i bagagen. Måske det sidste ligefrem har været et kriterium for udvælgelsen? Andersens hensigt har været at ”få forfatterne til at fortælle om deres forfatterliv” og det er lykkedes fortrinligt. Alle kommer godt rundt om inspiration, drivkraft, drømme og de overvejelser, der er forbundet med at være forfatter. Hvis man overhovedet tør kalde sig det. Forfatter.

En diskussion, de fleste deltager aktivt i, er diskussionen om forholdet mellem litteratur og politik. På den ene side mener f.eks. Lars Frost, at litteratur er politisk:

– Litteratur kan ikke være andet end et indspark i den offentlige debat på en meget provokerende måde.

Modsat dette synspunkt siger f.eks. Peter Adolphsen, at litteratur er litteratur:

– Hvis den (litteraturen) skal noget, så er det at være nytteløs. Hvis jeg har en politisk holdning, er det mere indlysende at skrive en kronik. Man desavouerer sine egne politiske holdninger ved at lægge dem ind i en fiktiv kontekst.

Med denne diskussion som omdrejningspunkt bliver FORFATTERE I FORHØR selv et indspark i en om ikke offentlig, så litterær debat om litteraturens status anno 2006. Siger litteraturen noget om det omgivende samfund, skal den tages for pålydende, hvad er forfatterens rolle i samfundsdebatten osv. Ved netop af favne alle synspunkter bliver bogen et fint katalog over forfatterklimaet af i dag. I hvert fald det klima, der udspiller sig omkring forfatterskoleelever fra de tidlige år og deres litterære kontubernaler. Udover at Carsten Andersen formår at lave og nedskrive interviews, så forfatteren – antager jeg – kommer mest muligt til sin ret, har illustrator Roald Als en stor del af æren for bogens charme. Hans mundrette tegninger af forfatterne er ikke specielt flatterende, men præcise og noget fortolkende: Sonnergaard bøver bag et glas rødvin, Frost harcelerer henover en croissant og Helle Helles øjenbryn er så langt oppe i panden, at de korslagte arme ser helt tilforladelige ud.

Har du blot den mindste interesse i dansk litteratur, så und dig selv en stund med disse begavede, men bestemt ikke akademiske (siger de selv stolt) forfattere, som har så meget at sige, men endnu mere at fortælle.

Skrevet af Anne Vindum

Anne er cand.mag. i dansk og har et svagt punkt for nordisk litteratur. Redaktør på iBureauet under Dagbladet Information.

Skriv til Anne

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *