Fædre og sønner – Andreas Bræstrup Kirstein POUL ER IKKE TRÆT og POUL OG FAR TIL TANDLÆGEN
For Poul og far fans har ventetiden været lang. Fire år er der gået, siden vi sidst fik lov at smugkigge ind bag facaden hos den bløde, urbane far og hans alt, alt for kompetente barn. Men gammel kærlighed ruster som bekendt ikke, og det gør Andreas Bræstrup Kirstein og illustrator Rasmus Bregnhøis tæft for sprog og komik heldigvis heller ikke.
Citat
Så kigger hun på far og spørger, om ikke de lige skal ordne hans tænder nu, hvor han alligevel er med. Far begynder pludselig at svede. Den søde dame lægger hånden på hans arm og siger, at han ikke skal være bange. Far er meget nervøs. Poul og Pia Linda må holde fast i ham, så han ikke stikker af.
I POUL ER IKKE TRÆT udspiller der sig et nervepirrende hverdagsdrama. Et spil om magten, der lader Borgen intet tilbage, er i gang. Det handler om sengetid. Og ikke mindst om hvem der bestemmer, hvornår det er tid til at sige godnat. Drengen Poul mener i alt fald ikke, at far har meget at skulle have sagt i den forbindelse, og da far forsøger sig med en sidste desperat manøvre, ser det umiddelbart ud til, at Poul trækker sig sejrrigt ud af bataljen.
Sammen med sin tro følgesvend, dukken Pia Linda, lever han ethvert barns drøm om autonomi ud. Sammen fejrer de friheden og ser fjernsyn (både DR K og DR Valuta), spiser havregryn med rosiner og læser lidt i bøger, for til sidst at kaste sig over en god gang gemmer. Mens Pia Linda tæller, gemmer Poul sig under dynen i sengen ved siden af far.
Næste morgen er det tid til at hovere. Poul storskrydende over for Pia Linda, og far smørret over en kop kaffe.
I POUL OG FAR TIL TANDLÆGEN er Poul midt i en portion Chokoøkofuldkorn, da han får ondt i sine tænder. Heldigvis elsker Poul at gå til tandlægedamen, den henrivende Birthe Mogensen, så han følger troligt med for at få tjekket gebisset, som far siger.
Da de sidder i venteværelset begynder far at fortælle om huller og Pouls fantasi kører en ubehagelig skræmmekampagne, der blandt andet indbefatter en cementblander, i stilling. Det viser sig dog, at Poul ikke har noget at frygte. Hans tandsæt er tip top. Desværre kan man ikke sige det samme om fars tænder, og Poul og Pia Linda må agere hårdhændede klinikassistenter, da far skal have fikset sit hul.
Et par sprøjter, en boring og fyldning senere fordøjer de dagens dentale drama over en is. Poul en kende mere kry end far.
Bøgerne om Poul og far er herlig underholdning for børn, såvel som voksne. Forfatter Andreas Bræstrup Kirstein og illustrator Rasmus Bregnhøi formår nemlig at henvende sig til begge modtagergrupper. Typisk betyder dette, at der sprogligt er kræset for den voksne læser for eksempel i form af intertekstuelle referencer eller leg med ord.
I Poul og far bøgerne forholder det sig anderledes. Her gemmer de gode sager sig i illustrationerne. Bregnhøi har en særlig evne til at spidde forældregenerationen, som når han skildrer far med sin hvide laptop, optaget af at læse en blog. Ligeledes er han formidabel til at placere diskrete, men utrolig komiske samtidsreferencer i sine illustrationer, som når man i tandlægens venteværelse får øje på en pumpet fyr i en bluse, hvorpå der står Brian Sandberg.
For denne læser har det været et herligt gensyn, og jeg kan varmt anbefale, at man kigger inden for i Poul og fars verden. POUL ER IKKE TRÆT og POUL OG FAR TIL TANDLÆGEN er små billedbogsgodter, som man ikke bør snyde hverken sig selv eller sine børn for.
