Af | 30. marts 2011

Fælden klapper – Lone Hørslev SORG OG CAMPING

Med en veltrimmet og olieindsmurt prosamuskel knockouter Lone Hørslev al mulig tvivl hos læseren: Hendes nye roman SORG OG CAMPING er god.

Citat

Den eneste grund til at hun er havnet her i Holstebro, er at hun fra ringvejen pludselig opdagede en hel hær af juletræer, alle med lyserøde lys. Så drejede hun fra. Og sådan har hun kørt i dagevis, på de isglatte veje, uden mål og med, fulgt sine egne hjemmelavede regler der opstod hen ad vejen. Kørt efter byer med V: Viborg, Vejen, Vejle, kørt efter byer med sjove navne: Vålse, Kramnitse, Høne og Hov, og da hun stillede sin bil på parkeringspladsen foran en forretning, der solgte musikinstrumenter, skiftede træerne farve til blåt. Og hun mærke en barnlig fornøjelse over det magiske lysskift, og som lysene på træerne skiftede, skiftede hendes humør fra lettere nedtrykt til let. Hun parkerede. Hun trængte også til at strække ben. Efter de mange timer i bilen i dag og efter flere dages kørsel hid og did.

’Et langt og lykkeligt ægteskabs-fuglen’, sådan tænker eksilislændingen Gunnhildur om det eftertragtede, men nu krakelerede, mål for sit liv, hvilket i sin dobbelte eksponering af opstyltet barok (som man griner af) og facadenedbrydende selvironi (som man holder af) her kan være et eksempel på det greb, Lone Hørslev bruger flittigst i sin nye roman SORG OG CAMPING.

Indledningsvist hævdes det, at vi er i byen ’Løkke, lørdag den 30. november 1985’. Her er Gunnhildur en af fire hovedpersoner, hos hvem fortællevinklen sømløst og betagende smukt cirkulerer. På sin livkrises højeste udsving vælger Gunnhildur (af alle billeder) tegnefilmsklassikeren Coyote and Road Runner, som sit tankebillede for katastrofens omfang: Hun er Coyote og ’ægteskabs-fuglen’ er Roadrunner, der med et ’meep, meep’ er væk.

Gunnhildurs mand Thomas kan omvendt, efter han har trukket stikket ud på deres ægteskab og hoppet op i Toras seng ’hurtigere end han kunne nå at sige aktantmodellen’, bemærke ’den blødhed og faste spændstighed, som kun ungpigebryster og kogte, pillede æg har’. Det må være en mand, der er klar til nye udfordringer, der laver netop dén sammenligning, ikke sandt?

Der ligger en original psykologisk skarphed indbagt i disse to eksempler på, hvordan Hørslev lader sine personer falde sammen med måden, de tænker på. Samtidig indhyller det dem i en rå troværdighed rig på facetter.

Den sproglige taktilitet Hørslev bringer for en dag i tankereferater, dialoggengivelser, handlingssekvenser og dusinvis af små indflettede citater (TV2, Bowie, Aakjær, Søren Ulrik Thomsen …) er slet og ret uovertruffen, og egentlig er det dét, hele den stofdirrende budding af en roman handler om.

Romanens titel SORG OG CAMPING er hentet fra Per Højholts digt PERSONEN SLÅR TIL (1989), hvori der skælmsk pompøst refereres til ’livet / som sådant med dets sorg og camping’. Hørslev har (som den gode Højholtlæser hun her afslører at være) taget det ulige begrebspar bogstaveligt op: CAMPING er camping, så at sige, i Blåvandshuk, hvor romanens parmiddagspar Gunnhildur/Thomas og Marianne/Jørgen lå i sommeren 1984, mens SORG er skilsmisse og butiksdød, så at sige. Abstrakterne konkretiseres på en måde, der holder eksistentialerne ud i strakt arm og lader identifikation og formsans kappes om at bide sig fast i dem.

Skulle jeg prøve med alternative titler, om ikke andet så blot for at understrege, hvor genuint rent Højholt-titlen er ramt i plat/alvor-balancen, kunne bogen også have heddet: PIK OG KØBMAND eller HVAD ER DET DU SIR’? TOILETPAPIR.

SORG OG CAMPING fremviser med stor overbevisning de blottede tråde af drift og hæmning, rastløshed og familieidyl, eventyr og tryghed, der er udspændt på kryds og tværs mellem en afgrænset gruppe personer. Ved at sammenholde personernes forskellige synsvinkler på samme begivenhed, gives læseren et direkte kig lige ned i kollektivets dunkende nervebaner – forhold, som individerne, hver især ikke har adgang til. Det er på disse nervebaners niveau, at menneskers handlinger pludseligt har konsekvenser, fælden klapper med et brag (faktisk går katten i musefælden), bordet fanger, skiven drejer og nå ja, St. St. Blicher har været der før.

*************************************************************************

Hør Lone Hørslev læse sit Anna Ancher-digt op her

Læs første kapitel af SORG OG CAMPING
her

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også