Familiens fælleskøn – Mette Moestrup KINGSIZE


Titlen KINGSIZE er ikke falsk varebetegnelse. Mette Moestrups nye bog med digte er en kæmpestor begivenhed af royal karat.

Digt

Sandt/falsk [i udvalg]:

Der var engang en udvist flygtning. ”Rødgrød med fløde” var hans sidste ord. Det var galgenhumoristisk og vrøvl i bødlens øre.

Verdens første dildo var bananen.

At sove ind er det modsatte af at sove ud.
(Træk vejret for en anden).

Man bliver rolig indeni ved tanken om, at det lige præcis er Mette Moestrup, som underviser på Forfatterskolen. Gør man sig selv den tjeneste at læse hendes nye bog, KINGSIZE, vil man nemlig bevidne, at hun er i stand til at skrive på en belæst, men samtidig let tilgængelig måde; på en baggrund af hudløs privat intimitet, men samtidig også med en ironisk distancerende grimasse. Ikke nok med at Moestrup kan det hele, hun kan også få det hele med i én og samme ombæring, hvilket gør hende til en uomgængelig dansk digter. Med hende som mentor for nye generationer er jeg fuld af fortrøstning for Danmarks litterære fremtid.

Det er lidt af en tilsnigelse at kalde indholdet i KINGSIZE for digte. Moestrup bevæger sig nemlig på kanten af genren. Hun bruger f.eks. teaterets replikform i to velanbragte satirer over gejlede tv-talkshows samt brætspillets quiz-form med direkte læserinddragelse i snurrigt sammenpakkede påstande. Moestrup sætter selv Yoko Ono som mester for disse køligt distancerende og måske netop derfor tænksomme måder at få tingene sagt på. Selv kom jeg Peter Adolphsens SMÅ HISTORIER i hu, for slet ikke at tale om Moestrup-eleven Maja Lee Langvads FIND HOLGER DANSKE.

Moestrups fortællende facon er også særdeles ikke-digt-agtig. Den er tvært imod dagligdags konkret og ikke poetisk abstrakt (eller måske er det lige nøjagtig dette skel, teksterne opløser?). Når KINGSIZE tenderer mod prosa, gør det i hvert fald teksterne mere umiddelbart forståelige end mere rigide former for poesi. Moestrups tekster handler om noget, og hele vejen igennem kan man mærke et insisterende centralt jeg med en dagsorden – sine steder endog direkte politisk konfronterende.

Jeget i KINGSIZE er gennemskåret af kønnede krydsreferencer. I enkelte drømmesekvenser samt i præpubertære erindringsglimt er kønnet flydende, mens det ligger nogenlunde fast i identifikationer med historiske kvindeskikkelser, der ikke lod mænd stå dem i vejen. Akkurat som i GOLDEN DELICIOUS fra 2003 er de store slægtskaber en afgjort feminin(istisk) identifikation, men Moestrup frakender sig ikke af den grund en stærk seksuel dragning mod mænd.

Mens GOLDEN DELICIOUS holdte inde her, er jeget i KINGSIZE forlænget ind i familiens sfære. Jegets ophav i Nordjylland og jegets egen sociale etablering i København er således lige betydningsfulde. I ’På halmtorvet’ hedder det om den mand, der køber sex:

– Så går jeg videre, tænker, kunde, født af nogen, du
betyder meget for mig – han
er det ord, jeg, i tredje person,
bruger om min elskede, min søn, min far og dig.

Af og til er sproget ikke nuanceret nok, og jeget må hæfte samme kønssortering på det allerkorporligste og det allerelskeligste. Spørgsmålet er så, om det er en fejl ved sproget eller en indsigt, det kan give os? Jeg er tilbøjelig til at mene det sidste.

Moestrup formår simultant at vrikke med hofterne og spille med bicepsmusklerne. Det er ubetinget frydefuldt at læse og genlæse de perfekte sløjfebindinger, Moestrup slår i KINGSIZE. Små nørdede ordlege og stor indsigtsgivende livserfaring finder sammen i en bog, der ikke har én dårligt tekst i sit omslag. Ikke en.

Skrevet af Søren Langager Høgh

Født 1977 Cand.mag, dansk og litteraturvidenskab, Københavns Universtitet Ph.d.-stipendiat med titlen ""Litteraturens ting"", Københavns Universitet.

Skriv til Søren

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *