Fantasien til magten – Italo Calvino DE USYNLIGE BYER


Calvinos urbane meditationer fra 1972 genudgives med god grund. Værket er både tænksomt og poetisk – og bør derfor nydes i afmålte doser.

Citat

Fra byen Zirma vender de rejsende tilbage med klare erindringer: en blind neger, der råber i mængden; en gal mand der læner sig ud fra toppen af en skyskraber, en pige der går tur med en puma i snor. Og mange af de blinde, hvis stokke man hører mod Zirmas brolægning, er i virkeligheden negre; i alle skyskrabere er der nogen der bliver vanvittige, og alle de gale tilbringer timer på gesimserne, og alle pumaer holdes for et pigelunes skyld. Byen er redundant, den gentager sig selv for at noget skal fæstne sig i hukommelsen.
Også jeg har været i Zirma. Min erindring omfatter luftskibe der flyver i alle retninger i vindueshøjde, gyder med boder, hvor sømændene kan få tatoveret deres hud, underjordiske tog fyldt med fede kvinder der stønner i varmen. Mine rejsefæller sværger derimod på, at de kun har set ét luftskib svæve mellem byens spir, én eneste tatovør lægge nåle, blæk og perforerede tegninger frem i sin bod, én eneste kæmpekvinde vifte sig på en vognperron. Erindringen er redundant, den gentager tegnene for at byen skal begynde at eksistere.

(Byen og tegnene 2)

Vi er tilbage i det 13. århundrede og befinder os i verdens daværende magtcentrum, det mongolske rige. Kublai Khan er direktøren for det hele, verdens mægtigste mand, og modtager hver dag sendebude og skatteopkrævere, der bringer nyt fra hans mange provinser.

Men kejseren ved godt, at hans rige er en organisme i forrådnelse. I aftenskumringen sidder han derfor i paladsets fortryllende have og lytter til venezianeren Marco Polos beretninger om de mest fantastiske byer for heri at ’skelne den fine tegning i et mønster, der var så uhåndgribeligt, at det kunne modstå termitternes angreb’.

Denne rammefortælling i DE USYNLIGE BYER fletter sig som kursiverede passager ud og ind mellem 55 korte, poetiske tekster, hvor Marco Polo beretter om underfundige byer, skjulte byer, om byerne og længslen, byerne og erindringen og om byerne og døden. Om byer som Isidora, ’hvor husene har snegleformede trapper med indlagte havsnegle, hvor der fremstilles kikkerter og violiner efter alle kunstens regler, hvor den fremmede når han vakler mellem to kvinder altid møder en tredje’.

Der er egentlig ikke tale om fortællinger. Bybeskrivelserne præsenterer kun enkelte flygtige karakterer og udfolder ikke en handling, men maler derimod et suggestivt billede, der på prægnant vis skildrer en almen erfaring, danner en allegori eller spidsformulerer et filosofisk problem. Genrebetegnelser som ’prosadigte’, ’allegorier’ eller ’meditationer’ passer derfor bedre til Calvinos byer.

Bogen er lille, men kompakt og kraftfuld, og rådet til læseren må være: Giv tid! En tænkepause er på sin plads efter hver eneste by, selvom Calvinos poetiske flow giver én lyst til straks at rejse videre til den næste. Som sådan er DE USYNLIGE BYER én lang hyldest til fantasien og sprogets kraft, og der er grund til at være fundamentalt begejstret over, at bøger kan tage sig ud på denne måde.

Fantasien er dog fængslende i mere end én forstand, hvilket især kommer til udtryk i samtalerne mellem kejseren og Marco Polo, der er noget af det bedste ved værket. I deres intellektuelle tvekamp opstår der af og til en verdensbortvendt skepticisme, som tilfører bogen et bittert anstrøg af pessimisme. Tænkningen er på én gang skøn og skræmmende: Måske er det blot kejserens have i skumringstimen, ja, måske kun Polos fantasibyer, der virkelig findes, og alt andet, der blot er tomhed og jagen efter vind?

Desværre må jeg også tilføje denne anmeldelse et bittert strejf til sidst. Det er altid prisværdigt, når verdenslitteraturen – og det er der tale om her – bevares tilgængelig for et dansksproget publikum, men denne ’reviderede oversættelse’ gør imidlertid også opmærksom på sig selv i form af en del ortografiske småfejl, der ikke optræder i den udgave fra 1998, jeg har stående på reolen. Forlaget kunne godt have ofret en ekstra korrekturlæsning, det har Calvino fortjent.

Skrevet af Viggo Bjerring

Viggo Bjerring er cand. mag. i idéhistorie og dansk.

Skriv til Viggo

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *