Far, du er da ikke en niggerelsker, vel? – Harper Lee DRÆB IKKE EN SANGFUGL
Harper Lee siger nigger og gør nar af religion og racisme – hvem sagde tidløs? Den pussenussede og dog spiddende klassiker fra 1960 er stadig lige klassisk.
Citat
Det var almindelig skik, at missionsværtinderne inviterede de nærmeste naboer på forfriskningerne, uanset om de var baptister eller presbyterianere, og det var grunden til, at både miss Rachel (pinlig ædru), miss Maudie og miss Stephanie Crawford også var der. Jeg anbragte mig temmelig febrilsk ved siden af miss Maudie og spekulerede på, hvorfor damerne mon tog hat på for at gå over gaden. Damer i flok fyldte mig altid med en ubestemmelig frygt og et brændende ønske om, at jeg befandt mig et hvilket som helst andet sted end netop der, men den følelse, kaldte tante Alexandra forkælelse.
Harper Lee er en af skønlitteraturens mest udprægede one hit wonders. DRÆB IKKE EN SANGFUGL var indtil denne måned Lees eneste udgivelse. Ingen noveller, ingen digte, end ikke erindringer er det blevet til. Men så fandt nogle agenter på at udgive efterfølgeren GO SET A WATCHMAN, men det er en anden historie. Hvor 88-årige Lee og de førnævnte agenter i år har valgt at gøre noget ved det med one hit, kan de ikke rokke ved DRÆB IKKE EN SANGFUGLs status som wonder.
Mens niårige Scout Finch opfører teaterstykker i haven og udspionerer sin excentriske nabo sammen med storebror Jem og løgnhalsen Dill, forbereder hendes far, Atticus, forsvaret af Tom Robinson, en sort markarbejder, der er anklaget for at have voldtaget en hvid pige. Sceneriet er en lille søvnig by i det sydlige Alabama i 1930’ernes segregerede samfund. Søvnig er Maycomb imidlertid kun på overfladen.
Atticus Finchs genvordigheder bliver mesterligt fortalt i små mosaiske bidder set med Scouts øjne og kommenteret med Scouts retfærdighedssans. Scout er det, som man, da jeg voksede op, ville kalde en drengepige, men som sikkert har fået en mindre heteronormativ betegnelse nu. Hun er selvsagt mere optaget af at slås med alle, der fornærner hende, og finde ud af, hvem der lægger legetøj til børnene i hullet i træet på vej til skolen, end af noget, som deres far foretager sig.
Scout Finchs perspektiv er helt afgørende for at bogens let pussenussede plot ikke bliver banalt – for det gør det ikke. Scouts udpensling af de voksnes dagligdag er meget skarp, og især den naive undren over racismen og dobbeltmoralen er retteligt blevet besunget af anmeldere og gymnasielærere gennem årtierne. Uinteresseret, simplistisk og uendelig præcist beskriver hun den rutinemæssige absurditet, der holder dagligdagen i Maycomb kørende. Retssagen mod Tom Robinson er denne absurditet i fortættet form.
Historien sniger sig ind på læseren på mesterlig vis. Scout og Jem pusler rundt i haven og skyder skader (men ikke sangfugle), mens en veritabel skovbrand af følelser omvælter den ærværdige lille sydstatsby. Som retssagen spidser til, kommer Atticus under større pres fra samfundet om at droppe sin fikse idé om, at Tom Robinson er uskyldig. Der bliver løbende mere materiale for Scout at undres over, indtil hun og Jem selv bliver hvirvlet ind i historien.
Oversættelsen er til gengæld fra de gode gamle dage, hvor oversættere så sig selv som en slags medforfattere. Scouts indre dialog – det meste af bogen – er i originalen en skøn blanding af gammelklog og naiv. Det er stadig en fryd at læse på dansk, selv om Michael Tejn ikke har kunnet stå for fristelsen til at bruge sit eget ordforråd og smøre tykt på i kunstens tjeneste. ’Nervous’ bliver således for eksempel til ’febrilsk’ (se citatboks) og et andet sted bliver ’from yellow to pink’ til ’fra gul til glødende rød’, fordi det drejer sig om en solnedgang, og Tejn mente tilsyneladende ikke, at en sådan kunne farve himlen lyserød. Hele delsætninger bliver udeladt eller føjet til, hvis det lige passer Tejn. Det er på høje tid med en ny oversættelse.
Medrivende fortalt og spændende til det sidste – DRÆB IKKE EN SANGFUGL fornægter ikke sin status som klassiker. Hvis De kan bære over med oversættelsen, bør De ellers bare læne Dem tilbage og nyde en af de få helt gennemførte og velskrevne børnebøger for voksne.
