Af | 9. december 2011

Federers fjedrende baghånd – Jørgen Leth HVAD ER DET NU DET HEDDER

Er det interessant at læse om en gammel digter, der leder efter sproget og i øvrigt kun begejstres, når Roger Federer slår en perfekt baghånd? Når det er Jørgen Leth, der skriver, er det.

Digt

Når jeg er ved at vågne
er jeg tættest på at blive sindssyg
Rædselssyner rykker ind
Hvad er det der sker?
Falder frugterne ned
revner cementgangen
flyver de gule blade
hen under buskene
Taber tjeneren kaffen?
Løfter jeg blikket
og bliver blind
De enkle ord vibrerer
men uden at bo noget sted
Mobilen slukket langt væk
sengen ordnet
nye håndklæder hængt op
Hovedet drejer som en radar
Tiden går minut efter minut
Hvad er det vi har aftalt
Skal vi gøre noget?
Skal vi glemme alt?

I sin nye digtbog, for nu at bruge den betegnelse Jørgen Leth selv bruger om det, alle andre ville kalde en digtsamling, er den gamle digter og filminstruktør tilbage, som de fleste kender ham. Det vil sige cool, ordknap, selvbevidst, afmålt og nøgternt observerende. Han skriver stadig fantastisk gode digte om sport. Denne gang om tennisspilleren Roger Federer. Han skriver også stadig om det forførende rituelle i at købe en dyr Armani-skorte. Og han tager stadig sin kæreste, når han vil. Helst bagfra eller fra siden, som er Leths yndlingsstilling, afslører han, og gerne mens hun tjekker Facebook. Man er vel en mand af tiden.

– Hun sidder på mig/ Hun rider på mig/ mens/ hun taler i mobil/ Jeg rider hende bagfra/ mens hun checker facebook

Så er scenen ligesom sat, og et digt som ovenstående, der er blevet udstyret med titlen MENS HUN TALER I MOBIL, er jo som skabt til at tage kegler og høste bragende bifald på Roskilde Festivals poesi-scene, hvor Leth tidligere har fejret store triumfer. Men HVAD ER DET NU DET HEDDER begynder faktisk i et helt andet spor. Nærmere bestemt på Haiti, hvor digter-jeget har mistet taget om sproget og ikke mindst lysten til at foretage sig noget som helst. Tonen er umiskendelig Lethsk. Men her er samtidig en sårbarhed, som er ny og ret bevægende.

Leth har skrevet sine digte i skyggen af det jordskælv, der ramte hans elskede land tilbage i januar 2010. Man fornemmer kærligheden til landet og sproget, og det er gribende læsning, når Leth, ganske vist på sin egen cool facon, beskriver den afmagt og zombie-tilstand han befinder sig i i tiden efter skælvet.

Gradvis, som tiden og bogen skrider frem, kommer jeget mere til sig selv. Pludselig er der overskud til de små ting, der giver livet værdi. Som ovenstående Facebook-korpuleren eller bare det at gå en tur, købe en avis eller åbne en flaske Amarone. For Jørgen Leth er det stadig nok at sige tingene, som de er, for nu at bruge et gammelt Søren Ulrik Thomsen-citat, og i HVAD ER DET NU DET HEDDER dyrker Leth stadig denne beskrivelsesdisciplin i stort set hvert eneste digt. Der står det, der står. Hverken mere eller mindre. Men i kraft af gentagelser, overraskende linjeskift og de her Leth-klassiske og fuldstændigt passive konstateringer a la ’Det er sådan, det er’ eller ’Sådan er det bare’ får digtene alligevel en ekstra dimension. De ikke bare lyder skidegodt. De bliver også til små tindrende indblik i et liv, hvor Leths største force til stadighed er hans barnlige glæde og iagtagelsesevne. Tjek bare følgende passage om førnævnte Federer:

– For mig er det helt klart sådan/ at jeg simpelthen ikke kan holde ud/ når Federer mister koncentrationen/ og ikke mere kan digte med bolden/ og begynder at lave dumme fejl/ Jeg bliver ked af det og tænker/ sådan er livet, så oppe, så nede

Det er så bogstaveligt og så demonstrativt lige til, at det bliver til poesi. Heri består Leths talent. At beskrive de for ham største ting i livet med et sprog, som skrev han reklameteksten til bagsiden af en mælkekarton, mens han på en knivspids balancerer på grænsen mellem fortolkning og nøgtern iagtagelse. Den tekst skriver han bedre end de fleste.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Digte,

Læs også