Feriegys – Camilla Läckberg PRÆDIKANTEN
Hun bliver kaldt Sveriges ny krimidronning, unge Camilla Läckberg, og med sin anden roman om skærgårdsflækken Fjällbacka, begynder hun faktisk at gøre sig fortjent til titlen.
Fjällbacka! Så er vi her igen, og hvis der overhovedet er folk tilbage i denne verden, der tror, at en svensk provinsby rimer på idyl, kan de naturligvis godt tro om igen. Skeletterne vælter på det nærmeste ud af skabene og op fra jorden i den lille skærgårdsflække, hvor handlingen i Camilla Läckbergs foreløbig tre kriminalromaner udspiller sig, og man tager unægtelig sig selv i at spekulere på, hvor længe lilleput-samfundet er leveringsdygtigt i mordere, psykopater, forbyttede børn og pengeafpressere! Dem var der en god håndfuld af i Läckbergs debutroman, ISPRINSESSEN, og det skorter bestemt heller ikke på dem i PRÆDIKANTEN, der er andet bind i serien. Men ser man bort fra denne lille demografiske problemstilling går det kun i den rigtige retning for Camilla Läckberg. Det er en meget overbevisende toer, hun har skrevet.
PRÆDIKANTEN udspiller sig under en af de værste hedebølger i mands minde, og alt imens byens indbyggere og horderne af badeturister vånder sig i varmen, finder man det maltrakterede lig af en ung kvinde i en kløft. Og under liget – skeletterne af yderligere to kvinder. Den uhyggelige sag ender på politimanden Patrik Hedströms bord, og under hans ledelse går efterforskningen i gang.
Omkring ham finder vi stort set det samme persongalleri som i ISPRINSESSEN, herunder Patriks mere eller mindre uduelige kolleger på Tanumshede politistation, og selvfølgelig også kæresten Erica Falck, der i den første bog spillede hovedrollen som efterforsker, men som i denne ombæring af naturlige og tungtvejende årsager er forhindret i at give den som actionwoman; hun og Patrik venter barn – deres første – og der er kun en måned igen. I PRÆDIKANTEN er det derfor Patrik, der er vor mand i marken.
Det er med andre ord ikke just en femi-krimi, Camilla Läckberg denne gang har skrevet, ligesom den klare sociale indignation, der prægede forgængeren, er trængt i baggrunden. PRÆDIKANTEN er således i på mange måder en uhyre traditionel opklaringshistorie, men som sådan fungerer den virkelig godt, ikke mindst fordi Camilla Läckberg har en veludviklet sans for at forvirre sin læser ’på den fede måde’ og hele vejen igennem får kastet så enormt mange bolde op i luften i form af spor, som måske, måske ikke er vigtige, og formår at holde dem dér indtil de allersidste sider.
Det ville være rigtig synd at afsløre for meget, men tilbage står at fastslå, at det er en virkelig grum historie, det nyeste medlem af den royale svenske krimifamilie denne gang har fået skruet sammen. Et rigtig gys, der nok skal bekomme én og anden vel på de solvarme strande til sommer. Et hit til strandtasken.
