Findes det, findes det her! – Lars Bukdahl GENERATIONSMASKINEN
Denne anmeldelse er en hyldest til det værk, der hylder den danske litteratur. Længe leve Lars Bukdahl! Længe leve de forfattere, der fik skrevet, det de skulle! Længe leve de værker, der ikke bliver glemt! Længe leve GENERATIONSMASKINEN!
GENERATIONSMASKINEN er en stor tyk bog, der minder om de gode, gamle gule telefonbøger. Og det er ikke kun det, at GENERATIONSMASKINEN er lige så tyk og lige så gul som en telefonbog, også indholdet minder om en telefonbog. Alle, der har eller har haft et nummer at gøre med dansk litteratur, findes i denne bog. Læsningen af GENERATIONSMASKINEN kunne akkompagneres af denne simple reklamesang: ”Slå op på de gule sider, findes det, findes det her”.
Siderne i Lars Bukdahls bog er dog ikke gule, de er nærmere sorte, skrevet til med navne på forfattere, tidsskrifter, bogudgivelser og årstal i stride strømme. ”Findes det, findes det her”, dette er lige netop Bukdahls idé med dette monstrum af en bog. Alt den danske litteratur, der har set dagen lys i perioden 1990-2004 bliver omtalt. Dansk litteratur fra 1990 til 2004 findes, og der findes meget.
GENERATIONSMASKINEN består af tre store afsnit. I det første præsenteres litteraturen fra 1990 til 1996 med afstikkere tilbage til 80-erne. Bukdahl kalder dette afsnit for ”Den regelrette halvfemsergeneration”, og det er særligt kvinder som Katrine Marie Guldager, Solvej Balle, Christina Hesselholdt, Helle Helle, Merete Pryds Helle samt Kirsten Hammann, der bliver præsenteret her.
Det midterste afsnit kalder Bukdahl for ”Min generation”, og her præsenterer han sig selv. Hans idé er at bruge sin egen personlige og professionelle biografi som generationseksempel. Og jeg mener, det er lykkes fint. Det er interessant (og en smule pinligt, disse sandheder), at se det litterære liv gennem den unge Bukdahls briller. Det er morsomt at læse de afslag, som han modtog fra diverse forlag skrevet af den store 80-er dronning Pia Tafdrup og kongerne Søren Ulrik Thomsen og Bo Green Jensen, og det er imponerende ærligt og overraskende at læse om den fremmedhed, som Bukdahls oplevede overfor den nye litteratur, der begyndte at dukke op omkring 1990.
Tredje del af GENERATIONSMASKINEN præsenterer den yngste generation, nemlig tiden fra 1996 til 2004. Den kalder Bukdahl ”Den kaotiske degeneration”, og det er ikke kun generationen, der er kaotisk, dette kaos bliver også afspejlet i denne del af bogen.
Læseren bliver her præsenteret for et mindre kaos af navne og forskellige litterære retninger, puha, det er til at blive forpustet over! Der er unge forfatterskole piger og drenge, der pludselig dukker op med en charme og en pludren, som man ikke før har set magen til, der er rap-musik og ØK-oplæsninger, der er mundtlighed, der er vrøvlende drama, der er kvinderne fra 90-erne, der dukker op med tykkere romaner og børnebøger, og der er en Jan Sonnergaard. Og der er nærsynhedens problem; det er svært allerede nu at sige noget overordnede om 00-generationen, men pyt med det – nu er det præsenteret, så må tiden vise, hvad denne kaotiske generation engang skal kaldes.
Og det er netop denne præsentation, jeg jubler over. Denne nye generation er nu præsenteret af Lars Bukdahl, og det er bare med at komme ud til den og snuppe bøgerne, der ligger lige dér foran os. Der er nok at tage af, og efter læsningen af GENERATIONSMASKINEN opdager man, at der er endnu flere vigtige og interessante bøger, end man måske troede. Kom afsted, kære læser! Der ligger bunker af bøger, der venter på at blive læst! Den nye litteratur findes nu og her!
Det er en fornøjelse at læse GENERATIONSMASKINEN. Det mærkes tydeligt, at Lars Bukdahl har skrevet dette værk med en boblen i maven, hans begejstring og respekt for dansk litteratur er ikke til at skjule. Ny dansk litteratur er Lars Bukdahls lidenskab, og denne lidenskab smittede denne læser. Min bogreol er nu blevet lidt mere fuldendt, når jeg har dette vigtige, kaotiske og boblende opslagsværk stående.
Mit ønske er, at som telefonbogen hvert år bliver husstandsomdelt, så bør nye opdaterede udgaver af en GENERATIONSMASKINE ligeledes husstandsomdeles hvert år. Der er nok at skrive om, og heldigvis slutter Lars Bukdahl denne tykke bog af med at love: ”Som en mis spinder generationsmaskinen videre!”. Det er godt! Kan vi så få den husstandsomdelt hvert år?
