Finsk sommer – Tove Jansson SOMMERBOGEN
Med den ekstranuttede genudgivelse af SOMMERBOGEN får danske læsere nu mulighed for at opdage, at Tove Jansson var mere end mor til mumierne. Mumifans vil føle sig hjemme på øen hos Sophia og farmoren.
Citat
Hvornår dør du? spurgte barnet. Og hun svarede: Snart. Men det kommer ikke dig ved. Hvorfor? spurgte barnebarnet. Hun svarede ikke, hun gik ud på klippen og videre mod kløften. Det der er forbudt! råbte Sophia. Den gamle svarede fuld af foragt: Det ved jeg godt. Hverken du eller jeg må gå hen til kløften, men nu gør vi det alligevel, for din far sover og ved ikke noget om det.
Enhver, der har læst fortællingerne om mumitroldene ved, at Tove Jansson ikke bare skrev og tegnede for børn. Hendes fortællinger var lærerige og til tider ret uhyggelige for både små og store. SOMMERBOGEN er mumifri læsning og skrevet til voksne, men Jannsons sans for at liste voksenlærdom ind hos børn er den bærende idé – også i denne bog, der rummer 22 fortællinger om venskabet mellem en moderløs pige og hendes farmor.
Sophia bor hver sommer på en ø i den finske skærgård sammen med sin far og farmor. Moren er død. Barnet og farmoren går på opdagelse på øen, leger og snakker om stort og småt. De bliver begge ældre og lærer begge nyt. Faren sidder hjemme i sommerhuset og arbejder i sin slåbrok. Han er kun en perifer del af fortællingen.
‘Må englene flyve ned i helvede?’ spørger Sophia sin farmor et sted i SOMMERBOGEN. Farmoren svarer: ‘Sikkert. Det kan jo være, at en masse af deres venner og bekendte er der.’ Men Sophias spørgsmål er en fælde, for farmoren har netop fortalt hende, at der slet ikke findes noget helvede, og så må den gamle forklare sig over for barnebarnet. Sophia er er snu, men hun er også bange for mange ting. Hun vil blot ikke indrømme det, så farmoren må kurere hendes frygt for helvedet, nattemørket og dybt vand ved at tale med hende, lege med på hendes lege og forsøge på at skubbe barnebarnets grænser og udfordre hendes måde at se verden på.
Det fine ved SOMMERBOGEN er imidlertid, at opdragelsen også går den modsatte vej. Sophia er i lige så høj grad en læremester for sin farmor, og bogen bliver dermed en mosaisk fortælling om et næsten jævnbyrdigt venskab mellem barnet og den gamle. De er begge i en fase af livet, hvor det kan være svært at klare sig uden hjælp fra andre, og det får Tove Jansson understreget på fineste vis.
Kapitlerne i SOMMERBOGEN kan læses uafhængigt af hinanden. Fortællingerne i bogen, der i øvrigt er illustreret med tegninger af Jansson selv, rummer hver sin episode, og der er ingen korrekt rækkefølge at læse fortællingerne i. Bogen strækker sig over mange år, og vi springer frem og tilbage i tid og følger således Sophias somre både som lille og nyligt moderløst barn og som stor pige på spring ind i teenageårene med skænderier mellem hende og farmoren til følge.
Bogen er på alle måder en indbydende lille sag, der oser af finsk øferie. Selv indpakningen af den nye udgave, et rosa omslag med himmelblå sider, emmer af skærgårdssommer og sol. Nuttet ja, måske endda en tand for nuttet til nogen, men man må jo kende sin målgruppe, og der er nok ret stor sandsynlighed for, at store dele af målgruppen nyder SOMMERBOGEN sammen med en kop kaffe skænket i deres Arabiakop med mumimotiv på.
9. august kunne Tove Jansson være fyldt 100 år, og det er i den anledning, at SOMMERBOGEN nu er blevet udgivet i ny oversættelse. Bogen udkom første gang i 1972 og har været udsolgt fra forlaget i mange år. Jeg stødte på den svenske udgave i en finsk boghandel sidste sommer, og da jeg kom hjem fra Finland (Mumiland) googlede jeg løs efter flere, danske, Janssonbøger for voksne. Men listen blev kort, for selvom danskerne er vokset op med Janssons trolde i billedbøger og tv-udsendelser, har vi ikke taget hendes øvrige bøger til os. Jeg håber, at genudgivelsen af SOMMERBOGEN kan råde bod på det, for Tove Jansson er meget mere end mor til mumierne.
